Her er KSN med en advarsel til alle patruljer. Det drejer sig om Sikandar Siddique, som senest er antruffet af Bornholms Politi på Folkemødet i Allinge. Han signaliseres som mand, 35 år, cirka 185 centimeter høj og kraftig af bygning med kort, sort hår og massive øjenbryn.
Den pågældende må under ingen – gentager: INGEN – omstændigheder kontaktes, da han i så fald risikerer at optage politiforretningen på sin telefon og lægge videoen ud på de sociale medier som endnu et eksempel på politiets hang til at stoppe personer af anden festlig herkomst i tide og utide.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























