NY FRA CARLA SANDS
Den tidligere USA-ambassadør i Danmark Carla Sands bragte i går dette opslag på Facebook:
Man bliver trist til mode, når man ser, hvordan de økonomiske vilkår er for den danske middelklasse, der ikke har råd til at køre i bil. Min tidligere chauffør i Danmark, som selv kørte til arbejde på cykel trods massive snebyger og fare for at blive overfaldet af isbjørne, har netop fortalt mig om en middelklassedansker, der har måttet benytte sin cykel på en ferietur rundt i Frankrig. Selv meget høje bjerge har han måttet forcere på cykel!
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























