Venstre-formand, økonomiminister og vicestatsminister Jakob Farvellemann-Jensens sortie fra dansk politik udgør kun en brøkdel af hans beslutning om at få mere tid til familien.
Venstre oplyser, at Farvellemann-Jensen i samme ombæring har meldt sig ud af en række foreninger og trukket sig fra tillidsposter. Det drejer sig om: Danmarks Veteraner, FCK’s fanklub, hvor han hidtil har været vicecapo, Djøf, forældrebestyrelsen i børnehaven, hvor han har været vicefrugtansvarlig, grundejerforeningen samt Birkerød Vinterbadeklub, hvor Farvellemann-Jensen i en længere årrække har været vicegusmester.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























