HÆRVÆRK OPKLARET
Forleden blev facaden på JP/Politikens Hus overhældt med rød maling, og ATS kan nu afsløre, at Jyllands-Postens konstituerede chefredaktør Marchen Neel Gjertsen står bag aktionen på husmuren, som lige nu prydes af et banner med et kæmpemæssigt jobopslag for netop Gjertsens nuværende job.
»Nu har jeg gjort alt for at vise, at jeg er en rigtig JP-chefredaktør. Jeg har fyret alle mine medarbejdere og skrevet klummer så konservative, at Eva Agnete Selsing har bedt mig om at slappe lidt af«, fortæller Gjertsen, inden hun viser sin nye overarmstatovering af Kurt Westergaards Muhammed-tegning frem.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























