Sengetøjsgiganten Jysk er begejstret efter præsentationen af en finanslov, der forsigtigt holder hånden under dansk økonomi og deler smuler ud til alle uden at fornærme nogen:
»En finanslov er altid godt nyt for os, men denne gang har Nicolai Wammen overgået sig selv. Der er simpelthen så få højdepunkter og så meget jævn vedligeholdelse af samfundsmaskinen, at der nærmest er søvngaranti«, vurderer Jysks adm. direktør, Rami Jensen.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























