I forbindelse med dagens pokalfinale risikerer fredelige hovedstadsborgere at blive udsat for de hidtil voldsomste eksempler på jysk opførsel i København.
Bevæger man sig ud i det offentlige rum, må man forvente at blive udsat for østjysk dialekt i en grad, der spænder fra det generende til det ptsd-udløsende, ligesom det ikke kan afvises, at man kommer til at høre fordrukne udgaver af Thomas Helmigs, Gnags’, Simon Kvamms og Lars Lilholts musiske bagkataloger. Københavns Politi opfordrer alle borgere, der langsomt begynder at vugge fra side til side og mindes de gode tider i 1980’erne, om straks at søge medicinsk assistance.
ATS er Politikens daglige satirespalte.




























