Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Mennesker der bruger smartphones/iPhones/mobiltelefoner.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Mennesker der bruger smartphones/iPhones/mobiltelefoner.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Facebook kan ikke straffes: Politiet bad aldrig om hjælp til at slette sexvideo, inden den blev massedelt

Det er en lang og kompliceret proces at komme i kontakt med Facebook. Det er meget lettere at anmode den forurettede om selv at gøre det, lyder det fra politiet.

Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens mere end 1.000 danskere, de fleste ganske unge, er ved at blive sigtet for deling af børneporno, må sagens hovedanklager erkende, at det ikke er muligt at stille Facebook til ansvar ved en dansk domstol. Dansk politi fortalte nemlig ikke Facebook noget om de ulovlige delinger. Politiet vil ikke love, at det vil i kommende sager.

Allerede i 2015 kunne Nordsjællands Politi have bedt Facebook om at slette en video, hvor en 15-årig pige dyrker sex med jævnaldrende. Dengang blev to unge drenge anmeldt og fik senere en bøde for at have delt videoen. Men det skete ikke.

»Det er en lang og kompliceret proces at komme i kontakt med Facebook. Det er meget lettere at anmode forurettede (ofret, red.) om at få slettet videoen med et enkelt klik via Facebooks eget værktøj«, siger Nordsjællands politikommissær Henrik Gunst, der var ansvarlig for sagen i 2015.

Først to år og næsten 5.000 delinger senere tog Facebook selv affære og kontaktede ad omveje dansk politi med navnene på de 1.004 personer, der nu er ved at blive sigtet.

Efter dansk ret kan Facebook imidlertid også have ansvar og straffes for medvirken til spredning af børneporno, og selskabet kan desuden gøres erstatningsansvarlig over for offeret, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet.

Det er dog kun tilfældet, hvis det kan bevises, at Facebook vidste, at videoen lå på deres platform uden at fjerne den. Og som sagen står nu, har chefanklager ved Nordsjællands politi, Pauline Popp-Madsen, ingen dokumentation for det.

Anklager mangler dokumentation

»Jeg har ingen beviser for, at Facebook har kendt til, at videoen ulovligt er blevet delt. Der ligger ingen oplysninger om det i sagen«, siger Pauline Popp-Madsen.

Helle Hald, der var bistandsadvokat for den krænkede pige i 2015, er forundret over, at politiet ikke har henvendt sig til Facebook for at få fjernet videoen.

»Det burde politiet have gjort«, siger hun.

Nordsjællands Politi fik i 2015 navnene på de fem personer, pigen havde været sammen med den pågældende dag, og Helle Hald bad politiet efterforske, hvem af dem, der havde delt billeder og videoer.

»Jeg fik det svar, at det kan man ikke finde ud af. Men vi har lige set, at det kan man altså godt. Og det ligger da snublende nær at rette henvendelse til Facebook, ligesom man spørger et teleselskab om information, når det er relevant«, siger Helle Hald.

Det gælder især i sager som disse, hvor forbrydelserne fortsætter, indtil nogen skrider ind, mener hun.

»Det svarer til, at der står nogen på Strøget og bliver ved med at kaste sten ind ad vinduerne. Man vil da forvente, at politiet beder dem holde op med det. Det her burde ikke være anderledes«, siger advokaten.

Forklaringen om, at det er besværligt at komme i kontakt med Facebook – og nemmere at bede offeret om selv at tage affære – giver hun ikke meget for.

»Det er også meget nemmere – for politiet – at bede borgerne om selv at passe på deres hjem, hvis der er begået et indbrud. Men vi lever i et retssamfund, hvor det er politiets opgave at efterforske forbrydelser«, siger Helle Hald.

Nationalt Center for Cyber Crime under Rigspolitiet kan imidlertid ikke love, at Facebook i kommende sager vil blive bedt om at fjerne børnepornografisk materiale, der ulovligt bliver delt på Facebook eller andre sociale medier.

»Det er en afvejning fra sag til sag. Men faktisk er det slet ikke så ligetil at gå til Facebook eller en helt tredje aktør og bede dem om at fjerne indhold. Det skal gå via de officielle kanaler, og den slags er ressourcekrævende og tager tid«, skriver chefen for NC3, Claus Birkelyng i en mail.

Claus Birkelyng kan ikke svare på, om Facebook af egen drift vil orientere dansk politi, når lignende sager dukker op i fremtiden.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det har vi ikke fået nogen melding om«, fastslår Claus Birkelyng.

Den danske politiinspektør ved heller ikke, hvor meget der skal til, før Facebook reagerer. Eller om det gælder andre forbrydelser end børneporno.

»Hvad der får Facebook til at anmelde, kan vi ikke svare på. Den må du tage med Facebook«, skriver Claus Birkelyng.

Siden den omfattende sag kom frem for to uger siden, har Politiken i flere omgange stillet spørgsmålene til Facebooks nordiske kommunikationschef. Han har ikke besvaret dem.

De første sager kommer for retten allerede om en uge, hvor retten bliver bedt om at lægge et strafniveau i fire prøvesager, der spænder fra 1 til 59 delinger af videoen, oplyser chefanklager Pauline Popp-Madsen.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden