0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Google er »meget skuffet«: Får milliardbøde af Frankrig

Google erklærer sig ’meget skuffet’ over milliardbøde fra fransk myndighed. Google risikerer også dagbøder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Charles Platiau/Ritzau Scanpix
Foto: Charles Platiau/Ritzau Scanpix
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frankrigs konkurrencemyndigheder har tirsdag givet Google en bøde på 500 millioner euro. Det svarer til godt 3,7 milliarder kroner.

Techgiganten får bøden for ikke at forhandle ’i god tro’ med medieselskaber om brugen af deres indhold under EU’s regler for ophavsret.

Det er en af de største bøder, som myndigheden nogensinde har givet til et selskab for ikke at følge reglerne. Det oplyser myndighedschef Isabella De Silva.

Konkurrencemyndigheden beordrer videre Google til at give medierne et tilbud om betaling for platformens nuværende brug af deres indhold. Ellers risikerer techgiganten ekstra bøder på op mod 900.000 euro - cirka 6,7 millioner kroner - om dagen.

Google er ’meget skuffet’ over beslutningen, siger en talsperson.

»Vi har handlet i god tro under hele forhandlingsperioden. Denne bøde reflekterer ikke vores indsats eller realiteten af vores brug af nyhedsindhold på vores platform«.

»Denne beslutning handler primært om forhandlinger, som fandt sted mellem maj og september 2020. Siden da har vi fortsat med at arbejde med udgivere og nyhedsmedier for at finde fælles fodfæste«, siger talspersonen.

ritzau

Annonce

Læs mere