0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
DAVALI PHILIP
Foto: DAVALI PHILIP

Lars Chr. Lilleholt (V), energi-, forsynings- og klimaminister, mener, at den nye klimarapport tegner et dystert billede.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lilleholt: Bekymrende FN-rapport kræver mere handling

Tiden er knap, og vi skal både i Danmark og EU gøre mere for at bremse den globale opvarmning, siger minister.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen vil presse på for en mere ambitiøs klimapolitik såvel i Danmark som i EU og globalt.

Det siger energi- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt (V) i en kommentar til den ny rapport fra FN's Klimapanel, som præsenteres mandag. Panelet analyserer muligheden for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader i år 2100.

»Rapporten tegner et meget dystert billede. Tiden er knap, og der skal handling bag de politiske ambitioner, hvis det skal lykkes at bremse klimaændringerne til et håndterbart niveau, siger Lilleholt.

Han erklærer sig som minister dybt bekymret over den klimaudfordring, vi står over for.

»Det er bydende nødvendigt, at vi gør mere for at forbedre klimaet. Vi skylder vores børn og børnebørn at gøre en forskel for deres fremtid på kloden, siger han.

Regeringen tager ifølge Lars Chr. Lilleholt rapporten meget alvorligt og vil bruge den som løftestang internationalt.

Ministeren medgiver dog, at danskerne - trods vores grønne selvbillede - i international målestok har et meget stort CO2-udslip pr. indbygger.

Så hvad skal vi konkret gøre herhjemme?

»Vi kommer til at gøre noget for at reducere CO2-udledningerne markant. Vi har et højt klimamål i 2030, som EU har pålagt os, og det er helt afgørende, at vi lever op til de krav, siger Lars Chr. Lilleholt.

Men selv om Danmark og EU opfylder vores klimamål, ligger vi jo stadig langt under, hvad der er nødvendigt for at overholde målet i Paris-aftalen om at begrænse temperaturstigningen til højst 1,5-2 grader?

»Der er brug for handling, både nationalt, i EU og globalt. Jeg har en helt klar fornemmelse af, at det har bundfældet sig, at vi ikke bare kan sidde med hænderne i skødet, siger Lilleholt.

Regeringen præsenterer tirsdag sit længe ventede klimaudspil for 2020-2030. Det skal vise, hvordan Danmark reducerer CO2-udslippet inden for landbrug, transport og bygninger, som ikke er omfattet af EU's kvotesystem.

ritzau

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

Forsiden