Det varer et par millisekunder. Men var det en taleradio, så blev der sagt rigtigt meget på meget kort tid.

Et eller andet sted cirka 1,5 milliarder lysår borte havde noget skudt en koncentreret salve af radiobølger af sted. Og gentaget det, så det lykkedes at opsnappe signalerne mindst seks gange i løbet af et par uger.

Det er det andet kendte eksempel på det, der i astronomien er kendt som et gentaget FRB - fast radio bursts - fra en enkelt kilde, forskerne nogensinde har fanget. Forskerne nåede at opfange seks gentagelser af signalet, der var skud afsted fra et endnu uopklaret objekt i det fjerne rum.

Det blev registreret i sommer af et canadisk radioteleskop, Chime, der netop var ved at blive bygget og som nåede at opdage det gentagne radiosignal, da det blev testkørt.

Et andet signal repeterede sig to gange

Det tidligere gentagne FRB, der er registreret, blev fanget af det kendte Arecibo-radioteleskop i Puerto Rico for tre år siden. Det er kun registreret to gange og kan hænge sammen med nogle klare glimt, der er set i en lille galakse sådan omtrent tre lysår borte.

Det signal, canadierne registrerede, ser ud til at være udløst af den samme mekanisme eller hændelse, om man vil, hos kilden.

»Indtil nu har der kun været et enkelt gentaget FRB . Når vi nu ved, at der er et andet tyder det på, at der kan være flere. Og med flere kilder, der kan ses på, kan vi måske komme til at forstå de her kosmiske gåder og finde ud af, hvor de kommer fra og hvad de skyldes«, siger astrofysikeren Ingrid Stairs fra British Columbias Universitet, der var en af forskningsinstitutionerne bag fundet.

»Vi kommer til at finde flere, nu hvor Chime kan kortlægge hele den nordlige hemisfære«, tilføjer hun ifølge universitetet.

Kilderne til FRB’er er ikke fundet

Under de første testkørsler med radioteleskopet registrerede apparaterne i alt 13 radiobyger, hvoraf kun et enkelt - der har fået det meget tekniske navn FRB 180814.J0422+73 - gentog sig.

Fundene beskrives i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Radiobygerne, FRB’erne, har været kendt siden begyndelsen af 2000’erne, men hvad de hurtige radiosalver egentlig skyldes er ikke fastslået, om end neutronstjerner, sorte huller eller såkaldte magnetarer mistænkes for at være kilderne. Måske kan Chime bringe videnskaben nærmere et svar.