Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
En aktivist i den indiske by Calcutta demonstrerer til fordel for indsatsen mod hiv/aids.
Foto: Rupak De Chowdhuri/Ritzau Scanpix

En aktivist i den indiske by Calcutta demonstrerer til fordel for indsatsen mod hiv/aids.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kur mod hiv er muligvis fundet

Lægerne kan ikke spore hiv hos to hiv-smittede, som har modtaget transplantation med muterede stamceller, og som i årevis ikke har taget aids-medicin.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For kun anden gang, siden hiv-virus blev identificeret i 1983, er det tilsyneladende lykkedes at kurere en hiv-smittet.

Det drejer sig om en mand i London, som for næsten tre år siden modtog en knoglemarvstransplantation fra en donor med en sjælden genetisk mutation, der blandt andet er immun over for hiv. Transplantationen blev egentlig gennemført, fordi manden led af kræftsygdommen Hodgkins Lymfom. Men der har vist sig den ’sideeffekt’, at lægerne i dag ikke kan registrere tilstedeværelsen af hiv i manden. Heller ikke selv om han ikke har taget antiretroviral aids-medicin i nu over 18 måneder.

Det skriver flere internationale medier, blandt andre The Guardian, Washington Post og The New York Times. Rapporten om succesen i London bliver offentliggjort i dag i det videnskabelige magasin Nature.

Første gang, en hiv-smittet efter alt at dømme blev kureret for smitten med hiv, var i 2007, hvor amerikanske Timothy Brown i Berlin gennemgik den samme behandling som manden i London. Brown har ikke taget aids-medicin siden og har stadig ikke hiv i kroppen.

Effektiv medicin

Hiv smitter blandt andet gennem blod, mænds sæd og kvinders skedesekret. Virusset nedbryder over tid den smittedes immunforsvar, indtil det er så svagt - perioden kan variere meget, men det er ikke usædvanligt med ti år - at kroppen ligger åben over for alle mulige sygdomme, blandt andre lungebetændelse, tuberkulose og flere forskellige kræftformer. Denne fase kaldes for ’aids i udbrud’.

I 1996 begyndte man at behandle hiv-smittede med livsforlængende antiretroviral medicin. I dag er behandlingen så effektiv, at det ikke er muligt at spore hiv-virus hos velbehandlede patienter, som derfor heller ikke kan smitte andre. Men virus vender altid tilbage, hvis medicinbehandlingen ophører.

Forståeligt nok er forskerne forsigtige med på nuværende tidspunkt at udråbe den endelige sejr over hiv/aids. Der er trods alt kun tale om to tilfælde af tilsyneladende kurerede patienter. De beskriver derfor de behandlede for ’funktionelt kurerede’ og kalder de tos tilstand for ’langvarig remission’ - remission betyder, at der efter en behandling ikke længere kan spores virus.

Drømmen kan blive virkelighed

Årsagen til, at man ikke mere systematisk har forsøgt sig med knoglemarvstransplantation med de hiv-immune stamceller, er den samme, som gør, at transplantation ikke umiddelbart er svaret på, hvordan man helbreder de mange hiv-smittede verden over:

Det er en meget dyr, kompleks og risikofyldt behandlingsmetode. For eksempel er det uhyre svært at finde en donor, som matcher modtageren, og som også har den sjældne stamcelle-mutation, som forskerne tror kan bekæmpe hiv.

FN’s aids-program UNAIDS anslår, at knap 37 millioner mennesker i 2017 var smittet med hiv. Og at op mod en million samme år døde på grund af aids. Langt de fleste hiv-smittede lever i Afrika syd for Sahara. De er fattige, mange af dem bor i isolerede landdistrikter, og selv om en virkningsfuld medicin mod aids har været tilgængelig i mange år, er der stadig millioner, der ikke modtager behandling. For dem er en stamcelletransplantation lige så realistisk som at komme med på en rejse til Mars.

Men, siger Annemarie Wensing, virolog ved Utrecht University Medical Center og souschef i et konsortium, som studerer brugen af stamcelletransplantationer mod hiv-smitte, til The New York Times:

»Det her vil inspirere folk til at tro på, at en behandling ikke er en drøm. Den er inden for rækkevidde«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden