0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder giver Nobelpris i fysik

Opdagelser om sorte huller giver Nobelpris i fysik til brite, tysker og amerikaner.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
L. Calcada/Ritzau Scanpix
Foto: L. Calcada/Ritzau Scanpix

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En brite, en tysker og en amerikaner tildeles dette års Nobelpris i fysik for deres opdagelser af universets mørkeste hemmeligheder, oplyser Nobelkomitéen.

Briten Roger Penrose får prisen for at have opdaget, at en ’formation af et sort hul er en robust forudsigelse af den generelle teori om relativitet’.

Altså at fysikeren Albert Einsteins mere end 100 år gamle relativitetsteori kan vise, at sorte huller kan dannes.

Tyskeren Reinhard Genzel og amerikaneren Andre Ghez tildeles den anden halvdel af Nobelprisen for at have opdaget et ’supermassivt kompakt objekt’ midt i vores galakse.

»Opdagelserne hos dette års modtagere har indvundet nyt land i studiet af kompakte og supermassive objekter«, siger Nobelkomitéens formand ved videnskabernes akademi, David Haviland.

Den 89-årige Penrose anvendte matematiske metoder for at føre bevis for, at sorte huller er en direkte konsekvens af Einsteins relativitetsteori.

I 1965 påviste Penrose i en artikel, at sorte huller faktisk kan dannes, og det ses fortsat som det vigtigste bidrag til den almindelige relativitetsteori, skriver Videnskabsakademiet i begrundelsen for at tildele den britiske fysiker prisen.

68-årige Genzel og 55-årige Ghez har siden starten af 1990’erne ledet hver deres gruppe af astronomer, som har fundet et usynligt og ekstremt tungt objekt i centrum af Mælkevejen, som får stjernerne til at suse rundt med enorm fart.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere