Virolog og professor Anders Fomsgaard fra Statens Serum Institut løfter som regel end ikke et øjenbryn, når han hver dag studerer, hvad det er for nogle varianter af coronavirus, som den danske befolkning bliver ramt af.
For en enkelt mutation i den genetiske kode gør sjældent fra eller til, og indtil nu har danskerne været ramt af mere end 9.000 genetiske varianter af coronavirus, siden pandemien tog fart sidste vinter. Men virusdetektiven spærrer øjnene op, når han får øje på en ny variant, som han ikke har set før, og som ikke er udstyret med en, men flere mutationer, som potentielt giver virussen en ny egenskab.
Som for eksempel den britiske variant, som sammen med den sydafrikanske variant er det helt store samtaleemne i verden lige nu, og som i går fik de danske myndigheder til at hæve coronarisikoniveauet til det højest mulige.
Den britiske variant, som er døbt B117 og er 50-74 procent mere smitsom end andre virusstammer, blev for alvor bemærket i starten af december, da den spredte sig i London og det sydøstlige England. Ved at sekventere virus fra patienter fandt Anders Fomsgaards team i tæt samarbejde med forskere fra Aalborg Universitet på omtrent samme tidspunkt ud af, at den smitsomme britiske variant allerede havde gjort sin entré i Danmark i perioden fra 14. november til 3. december. Her var tre nordjyder og syv borgere fra Storkøbenhavn blevet smittet med den samme britiske variant.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.
Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.
Prøv Politiken nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
