0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskere genskaber bjørns DNA: »Det her er en game changer«

Danskledet forskerhold påviser, at man kan genskabe dyrs DNA ud fra jordprøver med mikroskopiske fragmenter.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Eske Willerslev er med på holdet, som nu har rekonstrueret dyrets DNA ved hjælp af ny teknologi.

Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Viden
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I en hule på en bjergskråning i det nordlige Mexico ladede en sortbjørn vandet for tusindvis af år siden.

Der er ingen knogler eller tænder efterladt fra dyret. Men der er bittesmå DNA-fragmenter i jorden.

Og det er nok til, at et forskerhold med blandt andre Eske Willerslev i spidsen kunne rekonstruere dyrets DNA ved hjælp af ny teknologi.

Den danskledede forskning er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Current Biology, og den indvarsler ifølge Eske Willerslev helt nye tider for arkæologer verden over.

»Det nye ligger i, at vi kan få noget, der minder om genomer, altså hele arvemassen, for en bestemt dyreart direkte ud af en jordprøve«, siger professoren ved Københavns Universitets Center for Geogenetik.

Jordprøver viste også DNA fra arten kortansigtet bjørn, der uddøde for omkring 12.000 år siden.

Ud fra prøverne kunne forskerne adskille de to bjørnes DNA og sammenligne dem med nulevende beslægtede arter.

Den nye metode genskaber genomer fra dyr, planter og bakterier på basis af mikroskopiske DNA-brudstykker, som kan have ligget i jorden i tusindvis af år.

Når et dyr eller et menneske udskiller afføring eller urin, ryger der ifølge professoren celler fra organismen med. Det er blandt andet fragmenter af DNA fra disse celler, forskerne kan opspore i jordprøver.

»Det betyder, at vi kan gøre de samme ting med DNA fra jord, som vi kan med DNA fra knogler«.

»Over de næste fem-ti år vil de her teknikker blive yderligere forfinet, og så kommer jordprøverne til at erstatte knogler«, forudser Eske Willerslev.

Også herhjemme kommer vi ifølge forskeren til at nyde godt af teknologien.

Eksempelvis ved udgravninger af bopladser fra stenalderen.

Der kan være rester af stenredskaber, som mennesker har rørt ved, eller rester af køkkenmøddinger, hvor mennesker måske har smidt nogle østersskaller.

»Og så kan du i stedet gå ud og tage jordprøver og rekonstruere det fra jorden, som man havde kunnet fra en tand eller en knogle«.

»De behøver bare at have lavet en tissetår, så har du dem. På den måde er det her en game changer«, siger Eske Willerslev.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter