Er du også et A-menneske, der bare springer ud af sengen, når vækkeuret ringer? Går du samtidig tidligt i seng?
Ja, så kan du måske takke neandertalerne for det.
For så har du måske arvet nogle gener fra neandertalerne, vores forhistoriske forfædre.
Det mener amerikanske forskere, der står bag et nyt videnskabeligt studie om emnet.
For selv om de fleste gener fra neandertalerne, som moderne mennesker arvede for titusinder af år siden, er blevet luget ud af evolutionen, er en lille andel tilbage.
Sandsynligvis fordi de hjalp tidlige moderne mennesker med at tilpasse sig det nye miljø, da de forlod Afrika og kom til Eurasien.
Ifølge Lasse Vilien Sørensen, seniorforsker ved Nationalmuseet, er det et spændende studie.
»Det er det jo i forhold til, hvordan vi kategoriserer os som A- og B-mennesker. For måske er der en genetisk tilpasning, som stadig præger os i dag«, siger han til Videnskab.dk.
For omkring 70.000 år siden migrerede bølger af de tidligere mennesker, Homo sapiens, fra Afrika til Eurasien.
Da de ankom, stødte de på neandertalerne, Homo sapiens neanderthalensis, som allerede havde tilpasset sig livet i det koldere klima efter at have bosat sig i området hundredtusindvis af år tidligere.
Fire procent neandertaler
Takket være krydsning mellem grupperne bærer vi mennesker i dag op til fire procent neandertaler-DNA, inklusive gener forbundet med hudpigmentering, hår, fedt og immunitet.
Netop noget af vores neandertaler-DNA relaterer sig altså også til søvn, mere specifikt til det indre kropsur kendt som døgnrytmen.
For da de tidlige mennesker flyttede nordpå ud af Afrika, oplevede de varierende dagslys, kortere dage om vinteren og længere dage om sommeren, for første gang.
Neandertalernes døgnrytme-gener hjalp sandsynligvis tidlige menneskers afkom med at tilpasse sig det nye miljø.
Peter K.A. Jensen er pensioneret læge og har skrevet flere bøger om menneskets udvikling. Ifølge ham er det nye studie ’et arbejde af høj kvalitet og derfor også troværdigt’.
»Men som det også anføres af forfatterne, skal der flere studier til, inden vi kan være sikre på, at vi vitterlig har arvet gener for A-menneske fra neandertalerne«, siger han og fortsætter:
»Blandt andet vil det være væsentligt at undersøge flere mennesker, der lever i forskellige højder over havet. Neandertalerne levede også i Europas lavland i Vesteuropa, og mange tidlige moderne mennesker levede i Østafrika, hvor højden over havet mange steder er 1500 til 2000 meter.
Det er Lasse Vilien Sørensen enig i.
»Der skal flere studier til, både af neandertalere, denisovaer (fortidsmennesker, red.), arkaiske Homo sapiens samt hos flere befolkninger i dag end blot Storbritannien for at forfølge tolkningerne fra dette studie«, siger han.
For ja, forskerne bruger kun data fra mennesker i Storbritannien, så resultaterne gælder muligvis ikke nødvendigvis for alle moderne mennesker.
Derudover kan mange forskellige faktorer ud over genetik også bidrage til, hvornår folk vågner, herunder sociale og miljømæssige påvirkninger.
ritzau
fortsæt med at læse
