En plet højt oppe på Grønlands indlandsis på 77,5 graders nordlig bredde bliver i de kommende år et tætbefolket sted.
Midt i ødemarken oven på 2,6 kilometer is vil forskere fra 16 lande flokkes for at undersøge, hvor stabil indlandsisen er. Det sker blandt andet ved at bore en ny iskerne op. Leder af forskerholdet på isen bliver professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Institutet.





























