Nyttig og brugbar viden om stress, børnehaver, fødevaresikkerhed og landbrug med mere risikerer at forsvinde og gå tabt. Det advarer Danmarks største arbejdsgiverforening, HTS, formanden for Velfærdskommissionen og Forbrugerrådet nu om i kraftige vendinger. Ny reform Det sker, fordi regeringen i al stilhed er gået i gang med en reform, der skal få Socialforskningsinstituttet (SFI), Danmarks Fødevareforskning, Danmarks Miljøundersøgelser, Arbejdsmiljøinstituttet og de andre sektorforskningsinstitutioner til at fusionere med universiteterne. Allerede i morgen skal de 15 sektorforskningsinstitutioner og 12 universiteter meddele Videnskabsministeriet, hvem de vil fusionere med. Inden udgangen af året skal der ligge en plan for et nyt Danmarkskort, hvor de 27 er blevet til færre end 12. Adm. direktør i HTS Ole Krog er bekymret for, at det vil forringe lovgivningen og svække samfundsdebatten. »Set fra erhvervslivets side har vi behov for størst mulig kvalitet i lovgivningen, og at den politiske proces er baseret på udredningsarbejde om, hvad der faktisk virker. Det er en meget vigtig opgave for de fleste sektorforskningsinstitutioner, men det er ikke det, som giver point på et universitet. Så vi er dybt bekymrede for, at den viden, vi får i dag, vil blive stærkt nedprioriteret«, siger Ole Krog. Tværfaglig forskning Han henviser til, at de fleste af de 15 institutioner med tilsammen 2.300 heltidsansatte forskere laver tværfaglig forskning med det formål at fordybe sig i en problemstilling, som myndigheder og samfund direkte kan bruge. Formanden for Velfærdskommissionen og medlem af SFI's bestyrelse Torben M. Andersen advarer om, at det kan atomisere den viden, som sektorforskningsinstitutionerne har. »SFI arbejder tværgående med sociale forhold, mens universiteterne er rettet mod fagområder og specialisering. Der er stærke argumenter for begge dele, men de er bare meget svære at have i samme gryde. Man er nødt til at tænke sig om her, om det ikke er meget smart med en arbejdsdeling. Vi risikerer at smide barnet ud med badevandet«, siger Torben M. Andersen. Videnskabsminister Helge Sander (V) understreger, at universiteternes ledelser skal sikre, at opgaverne bliver løst. »Hvis et universitet ikke i tilstrækkelig grad prioriterer opgaven, så kan man flytte den. Det er hele ideen med at skabe mere konkurrence om midlerne for at sikre optimal fokus på det«, siger Helge Sander. Med nænsom hånd Dansk Handel og Service støtter ideen og ser frem til, at sektorforskernes viden kan komme studerende og ph.d.er til gode. »Men det er klart, at fusioner skal ske med nænsom hånd, så velfungerende forskningsmiljøer ikke bliver bombet lysår tilbage«, siger chefkonsulent Jannik S. Linneman, DHS, der forventer, at de nye universitetsbestyrelser vil tage hånd om myndighedsopgaverne. Det er Forbrugerrådet til gengæld ikke overbevist om. De frygter, at især forskning, som kommer forbrugerne til gode, vil gå tabt, fordi den ikke kan tiltrække eksterne forskningsbevillinger til universiteterne, mens den erhvervsrettede forskning nok skal overleve. »Grundlæggende synes vi, at det er en rigtigt dårlig ide. Vi mener, at sektorforskningsinstitutionerne har en unik rolle med et samfundsmæssigt sigte, og det bør være uafhængigt af alt og alle. Især forbrugerdelen med risikovurderinger og hele den toksikologiske ekspertise kan blive svækket«, siger Gitte Gross, fødevarepolitisk medarbejder fra Forbrugerrådet, der sidder i bestyrelsen for Danmarks Fødevareforskning. Argumenterne holder ikke Ifølge formanden for bestyrelsen i Arbejdsmiljøinstituttet, professor Kjeld Møller Pedersen, viser deres analyse, at argumenterne for en fusion - større miljøer og at forskerne kan være med til at undervise - ikke holder. »Vi har meget svært ved at se, at det bliver godt«, siger han.