Bundproppen i dyreriget er et lille encellet væsen, der bygger de mest fantastiske kurveflet i kisel til at bo i. Her fra vifter den med sin tynde hale - en flagel - en lille strøm i vandet, og hiver på den måde bakterier og mikroskopiske alger ind som føde. Choanoflagellat eller på dansk Kraveflagellat, hedder den, og dens placering i dyreriget er ganske ny. Faktisk skete det først i dette årtusind. Forskningschef for Danmarks Fiskeriundersøgelser Helge Thomsen, der netop er stødt til Galathea-ekspeditionen, fortæller hvordan han som ung botaniker sidst i 1970'erne netop studerede denne organisme, som var den en plante. Siden blev det moderne, at undersøge altings DNA, og dermed blev det afgjort, at den har mere til fælles med et menneske end med end en alge eksempelvis. Noget, der kan være svært at komme frem til med det blotte øje. Helge Thomsen er den mand i verden, der har fundet og navngivet flest Choanoflagellater. Og skal man komme med et bud på en ny art, der kan få lov til at bære navnet Galathea, så er en art choanoflagellat nok ikke et dårligt bud. »Rundt regnet 100 arter er allerede beskrevet. Men jeg har kendskab til 20 - 30 stykker, der endnu ikke er navngivet. Dem har jeg allerede fundet eksemplarer af her ud for Australien«, siger han. Findes over alt I dag administrerer Helge Thomsen mere end han forsker. Men ombord på Vædderen, har han tegninger og mikroskop med og er fast besluttet på at skrive mere til historien om ungdomsdagenes lidenskab, Choanoflagellaterne. De findes som de fleste andre encellede organismer over alt i havene; i isen i arktiske egne til her i det Indiske Ocean. I oceanerne placerer de sig i den mikrobielle fødekæde, hvor de spiser bakterier og meget små alger. Selv bliver de siden spist af større organismer som Dinoflagellater og vandlopper. Men man ved i øvrigt ikke så meget om dem, og hvordan de lever. Hidtil har man trukket dem op af havene med vandprøver, og er kommet til den konklusion, at de nok svømmer frit rundt i vandmasserne. Men Helge Thomsen, er overbevist om, at de er bedre egnet til at sidde fast på en eller anden overflade. Sådan ser de ud til at være konstrueret med deres spidse ender, der kan spidde sig fast næsten hvor som helst. Og forskningen på Galatheaekspeditionen kan formentlig sætte lys på den sag bogstavelig talt. En oplagt overflade kan være den marine sne, der som store partikler langsomt synker til bunds i havene. På vejen ned opstår, der hele små samfund på sneen, der fungerer som en stor madpakke for mikrobielle organismer og vandlopper, og dette kan også være et oplagt opholdssted for en Choanoflagellat. Det er umuligt at undersøge dette, med mindre man betragter den marine sne i sit naturlige element. Hiver man en vandprøve op med et plankton net, ødelægger man sneen. Men ved at filme den i vand med en skarp lyskilde, har forskerne på Galatheaekspeditionen mulighed for at studere livet på det enkelte fnug. (Se gårsdagens artikel om marin sne). Afslører ændringer Og hvad har dette så at gøre med dansk fiskeri kan man så passende spørge forskningschefen for DFU om. »Umiddelbart ikke så meget, vil nogen måske mene«, siger han. Men Helge Thomsen forklarer, at han er med på det korte ti-dages togt fra Broome til Perth af to årsager. Det ene handler om at se til andre af DFU's projekter om bord, og i den forbindelse genoplive sin gamle lidenskab og skrive nyt til 'bogen' om Choanoflagellaterne, nu han har chancen for at undersøge dem et sted på kloden, hvor de ikke har været undersøgt særlig grundigt. Den anden årsag er ganske grundlæggende den, forklarer han, at øge kendskabet til livet i havene. »Det er grundforskning, javel, men et godt kendskab til biodiversitet har en klar værdi. Hvis vi kan måle ændringer i eksempelvis disse små organismer, så er det et tegn på, at der er noget galt«, siger han. Ofte, når vi med bekymret mine taler om arter, der forsvinder, så taler vi om de dyr, som vi kan se, eller som vi udnytter kommercielt i eksempelvis fiskeriet. Men mindst lige så vigtigt for naturens balance er, at det underliggende liv er stabilt. »Og i disse år hvor vi oplever ret dramatiske forandringer i havtemperaturer, er det vigtigt at holde øje med ændringer blandt de små encellede organismer«, siger han.