Den 27-årige danske kandidat i miljøkemi, Britt Tang Sørensen, bliver den første forsker i verden, som kan lægge det globale kort over jordens kviksølvforurening. »Der findes ingen målinger på, hvor meget kviksølvforurening der er i verden«, siger Britt Tang Sørensen, der for Danmarks Miljøundersøgelser, DMU, dagligt skal måle kviksølvforurening i atmosfæren, mens hun er om bord på Galathea-ekspeditionsskibet. Målingerne kan aflæses hvert femte minut, men vil dog først blive offentliggjort, når projektet er slut. Men hver dag vil DMU offentliggøre tal for den generelle luftforurening, som apparaterne kan måle. »Perspektivet på kviksølvmålingernes resultat kan blive, at de forurenende lande må regulere deres lovgivninger. Hvis man har en dokumentation for forureningen, kan man bedre lægge pres på landene«, siger Britt Tang Sørensen. Størst udledning fra spildevand I dag findes der kun målinger på nogle af de vestlige landes udledninger, men eksempelvis ikke på udledningerne fra Kina, som menes at tegne sig for 50 procent af verdens kviksølvforurening, hovedsageligt fra landets utallige kulkraftværker. I Danmark kommer den største udledning fra spildevand. Hidtil er kviksølvforurening blevet målt på faste målestationer, der er placeret bestemte steder på jorden. Britt Tang Sørensen og DMU bryder med det stationære princip, fordi målingerne foretages på Galathea-skibet, mens det sejler rundt om jorden. Derfor kan forureningskortet lægges. Af samme grund bliver Britt Tang Sørensen, som den eneste ekspeditionsdeltager, om bord under hele turen. Kerne af guld Samtidig skal forskeren afprøve en ny og opsigtsvækkende målemetode, som hun har testet under et videnskabeligt ophold hos den amerikanske miljøstyrelse i North Carolina i USA. Hvor de hidtidige stationære målestationer er tunge og overordentlig dyre apparater, som skal betjenes af specialiserede medarbejdere, har Britt Tang sammen med kolleger fra DMU, Syddansk Universitet og Københavns Universitet udviklet en lille plastikbeholder, der kan ligge i en hånd, og som kan foretage målinger hvor som helst. Plastikbeholderen har en membran, som luft kan passere igennem ind til en kerne af guld, som er det materiale, kviksølv mest effektivt binder sig til. Når dagen er omme på Galathea-skibet, varmer hun guldet op til 500 grader i skibets laboratorium, hvorefter kviksølvet bliver frigivet og via en luftstrøm ledes ind i et måleapparat. Guldets smeltningspunkt ligger væsentligt højere, og det kan derfor bruges igen. 13-tal til kandidateksamen Den nye målemetode indbragte i forsommeren Britt Tang et 13-tal til kandidateksamen på Københavns Universitet, og metoden skal nu måles op imod den stationære målestation på Galathea-skibet. »Den nye metode vil kunne give en meget bedre beskrivelse af forureningen i et område, fordi den kan håndteres nemt og billigt i felten og opstilles i forskellige afstande fra en industri eller forureningskilde«, siger Britt Tang, som tror, at specielt mindre udviklede lande vil kunne udnytte apparatet, fordi det er billigt og ikke kræver specialiserede medarbejdere. »Det er ikke mere kompliceret, end at skolebørn vil kunne lære det«, siger hun. Markante konsekvenser Kviksølvforurening er giftig, og effekten på dyr og mennesker er for længst dokumenteret. »Når man eksponeres for kviksølvforurening over længere tid, påvirker det hjernen og kan give indlæringsproblemer, og børn kan fødes med en lavere intelligenskvotient«, siger Britt Tang. Kviksølv mistænkes for at være kræftfremkaldende. Grænseværdien er på 5 mikrogram pr. liter blod i mennesket, overskrides den er kviksølves sundhedsskadeligt. Men i Nordøstgrønland har man målt helt op til 50 mikrogram pr. liter blod hos lokalbefolkningen. Kviksølv transporteres gennem atmosfæren. Stoffet er en naturlig forurening i kul, som, når kullet bliver brændt af, stiger til vejrs gennem kraftværkernes skorstenene, gribes af vindsystemerne og bæres gennem gader, byer, egne, lande og kontinenter. I godt et års tid kan kviksølvet suse rundt i atmosfæren, indtil noget lejrer sig undervejs og optages af mennesker og dyr og ophober sig i fødekæden. Arktiske egne særligt udsatte Det har vist sig, at de arktiske egne er særligt udsatte. Når kviksølvet når områder med permafrost, lægger det sig på jordens overflade i løbet af 10 timer på grund af de særlige kemiske omstændigheder, som gør sig gældende der. Britt Tang foretog selv i marts feltstudier af kviksølvforureningen i 30 graders kulde gennem tre uger i den lille by Barrow i Alaska. Nu glæder hun sig til at afprøve udstyret på den danske ekspedition. »Det er en drøm, der går i opfyldelse. Lige siden jeg lærte at gå, har jeg vidst, at jeg ville arbejde med miljø. Jeg var typen, der gik og samlede skrald op hjemme på vejen og puttede det i skraldespanden«, siger Britt Tang Sørensen, som kommer fra Osted på Sjælland. Hun er den første i familien, der har taget en studentereksamen.