Det er måske historiens oftest stillede spørgsmål. Og diskussionsklubber på alt lige fra forskningsinstitutioner til morgenværtshuse har i tidens løb vendt problemstillingen: Hvad kom først - hønen eller ægget? Nu dumper et af de mere seriøse svar ned i debatten. En gruppe bestående af en genforsker, en filosof og en fjerkræavler er efter timelange diskussioner nået frem til deres bud: Ægget! Den første høne Forklaringen lyder måske langhåret. Men argumentet er - i grove træk - at genetisk materiale ikke ændrer sig i løbet af et levende væsens levetid. Kun 'mellem generationerne'. Da historiens første høne i sin tid blev udklækket, havde den altså først eksisteret som hønsefoster - med en hønes dna - inde i ægget. Som dens mor, der altså ikke selv var en 'ægte' høne, havde lagt. »Derfor må ægget være den første levende ting, der uigenkaldeligt kan siges at være medlem af arten«, siger professor John Brookfield, der er genforsker ved University of Nottingham i England, til CNN Online. Videnskabsfilosoffen David Papineau fra London giver ham ret: »Hvis der er en høne i ægget, må der være tale om et hønseæg«, siger han. »Hvis en kænguru lægger et æg, som udklækker en struds, må det være et strudseæg - ikke et kænguruæg«, lyder hans uddybende eksempel ifølge CNN. Nye spørgsmål Formanden for de britiske hønseavlere i handelsorganisation Great British Chicken er ganske enig i konklusionen. De tre 'ægsperters' diskussion var organiseret af Disney for at promovere DVD-filmen 'Chicken Little'. Og de tre undlader behændigt nok at tage fat på de mange nye spørgsmål, deres konklusion måtte afføde. Såsom: Hvilken fugl lagde det æg, som udklækkede den første høne? Og hvor kom den fugl så fra?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
»Alle ved, hvorfor vi tabte«: Republikanske profiler står frem og kommenterer nederlaget
-
Under overfladen er det gået endnu mere galt for republikanerne i Texas
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Anmelder: Det er måske den bedste chokoladekage, jeg har fået i København
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.