Når det nye år er en time gammelt, går tiden i stå for en stund. I sekundet, hvor 00:59:59 bliver til 01:00:00, indsættes et ekstra sekund, som skal få tiden til at passe med Jordens rotation. For de går ikke i takt, tiden og jordkloden. Tilpasning til universaltid Det er klodens rotation, der historisk har fastsat vores tid. Men da omdrejningshastigheden ikke er konstant, harmonerer den såkaldte koordinerede universaltid ikke altid med den præcise atomtid, som bruges i dag. Jorden drejer for langsomt i forhold til den atomare tidsstandard, fordi dens rotation bremses op af friktion i forbindelse med tidevand. »Små afvigelser« Og set over århundreder bliver dagene på den måde længere, hvis ikke man kompenserer for det. »Det er meget lidt, vi taler om. Men der er små afvigelser i jordens rotation, og dem holder man øje med. Og når man er nået op på et vist niveau (i tidsforskydning, red.), så sætter man et sekund ind«, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra Tycho Brahe Planetarium i København. 22 sekunder ekstra siden '72 Det er IERS (International Earth Rotation Service), som siden 1972 i alt 22 gange har indsat et ekstra sekund for at afstemme tid og jordrotation. Sidste gang var 1. januar 1999. Et skudsekund kan ikke udregnes på forhånd, så det afhænger af astronomiske observationer af jordens rotation, om der er behov for et skudsekund. Når forskellen mellem atomtid og borgerlig tid vil overstige 0,9 sekund, indsættes et skudsekund med seks måneders varsel. Det sker ved udgangen af et halvår, 31. december eller 30. juni. Bøvl med skævhed Historisk set har den manglende overensstemmelse mellem tid og kloderotation skabt en del bøvl og ballade. I 1582 befalede pave Gregor XIII, at folk skulle rive 10 dage ud af kalenderen. Årsagen var, at den julianske kalenders brug af skudår hvert fjerde år havde fået kalenderen til at halte efter den faktiske tid. Nedskæring i september Den pavelige befaling blev ikke efterkommet alle steder, specielt protestantiske lande ville ikke tage den til sig. Først i 1700 fulgte Danmark trop, og i 1752 kom England med. Dog ikke uden ballade, for her skulle 11 septemberdage fjernes, og det ville Londons bankfolk ikke acceptere. For det betød, at de skulle betale skatter 11 dage tidligere end planlagt, og det nægtede de og fik udsættelse. Siden da har den 5. april, som var datoen, bankfolkene fik henstand til, markeret afslutningen på det engelske finansår. Tid er penge I dag er det stadig som oftest pengefolk, der lufter deres utilfredshed med skudsekundet og ønsker det afskaffet. Tid er penge, og det giver ekstra arbejde at forsinke computersystemer et sekund. Astronomer siger på deres side, at sekundet skal bevares. »Ellers opgiver man tanken om, at det er jordens rotation, og de iagttagelser vi gør i naturen, der er grundlag for vores tidsregning«, siger Michael Linden-Vørnle.