Lægemidler mod Alzheimer står i kø for at blive testet, hvis det lykkes forskerne på Forskningscenter Foulum i Midtjylland at frembringe verdens første klonede gris, der lider af den frygtede hjernesygdom. »Vi har gode grunde til at forvente, at nogle af vores grise er drægtige med klonede æg, og går alt vel, vil Danmarks første klonede gris blive født i løbet af foråret«, siger professor Gabor Vajta fra Foulum. Begynder at tage fart I otte andre lande er det allerede lykkedes at frembringe klonede grise, men Danmark er det første sted i verden, hvor man vil bruge de ens grise til at bekæmpe hjernesygdomme som Alzheimer og Parkinson. Hidtil har det været forbudt herhjemme at lade dyr føde klonet afkom, men det ændrede en lov på i sommer. Siden da har tingene taget fart. Kineser på holdet I Foulum er der således en kinesisk forsker med på holdet. Han stod bag de første klonede grise i sit hjemland, og indtil videre har 12 grise fået lagt klonede æg op i deres livmoder. Det er nu blot at vente og se, om nogle af ægoplægningerne resulterer i drægtighed og efterfølgende smågrise. Lykkes det i Foulum, bliver næste skridt at frembringe grise, der har anlæg for Alzheimer, og når sygdommen så begynder at bryde ud hos den et-årige gris, står lægemiddelindustrien klar til at afprøve en lang række lægemidler på dyrene, ligesom forskere på Aarhus Universitet er interesserede i at undersøge dem på kryds og tværs og iagttage deres adfærd. »Det har hele tiden ligget i kortene, at skulle det lykkes at frembringe en Alzheimer-gris, skulle det være i Danmark. Vi har tradition for at bruge grisen meget i forskning, og desuden er vi jo et stort svineproducerende land«, siger lektor Arne Lund Jørgensen, som er speciallæge i klinisk genetik og arbejder på Institut for Human Genetik i Århus, hvor han har specialiseret sig i Alzheimer. Ligner mennesket Det interessante ved netop grise er, at de ligner mennesket meget både anatomisk og fysiologisk, og deres hjerner minder i højere grad end musenes om menneskets. Det betyder, at man vil kunne lære, hvordan Alzheimer udvikler sig og forløber, og håbet er at kunne stille Alzheimer-diagnosen meget tidligere end i dag. »Hvis vi kunne sætte ind med forebyggende behandling på det tidlige stadium, hvor patienten endnu ikke er generet af sygdommen, er meget vundet. Alzheimer er den hyppigste årsag til demens hos mennesker over 65 år«, siger Arne Lund Jørgensen. Fik lavet kopi af hest Professor ved Landbohøjskolen, Peter Sandøe, der er formand for Dyreetisk Råd, ser ingen problemer i klonede Alzheimer-grise. Derimod mener han, at det er uetisk at klone heste med henblik på sportskonkurrencer, noget der er forbudt i Danmark, men som den danske springrytter Thomas Velin har fået gjort i udlandet for nylig, hvor han fik lavet en kopi af en af sine springheste. »Det handler om dyrets integritet, og bruger man kun kloningsteknologien til sygdomsbekæmpelse, er det en måde at respektere dyrene på. Vi befinder os i gråzonen, hvis det viser sig, at man kan klone grise, der er resistente over for en bestemt sygdom, eksempelvis svinepest. Det vil være positivt for svineproducenterne, men jo også for grisene. Eller hvad med at gøre høns resistente over for fugleinfluenza? Det vil gavne erhvervet, men også fuglene«, siger Peter Sandøe.