Hvad mange har set som et skrækscenarie, ser nu ud til at blive virkelighed: Golfstrømmen, der bringer varme og mildt klima til de britiske øer og det nordvestlige Europa, er ved at svækkes af den globale opvarmning. Det kan i løbet af et årti føre til meget strenge isvintre, siger britiske videnskabsmænd ifølge tidsskriftet Nature. Nordeuropas fjernvarme Deres forskning bekræfter for første gang frygten for, at drivhuseffekten kan bremse det atlantiske 'transportbånd', som giver Nordeuropa et venligt, om end fugtigt klima - selv om den nordlige del af vores kontinent ligger på samme breddegrad som det langt koldere Nordøstcanada. Den varme Nordatlantiske Strøm er en udløber af den havstrøm, som cirkulerer med uret i det centrale Atlanterhav. De lune vandmasser afleverer varme til atmosfæren på deres vej mod nordøst, og når havstrømmen rammer Norges kyst, er vandet blevet så afkølet, at det begynder at synke til bunds. Derefter går turen atter mod syd langs kysten i Vestatlanten, indtil vandet igen kommer ind i det tropiske system og bliver opvarmet nok en gang. Svækket med 30 procent Britiske forskere fra det nationale oceanografiske center ved Southampton Universitet har studeret havstrømmene i den centrale del af Atlanterhavet. Med et overvågningsskib sejlede de ad den 24. nordlige breddegrad fra Bahamas til det tropiske Vestafrika. For hver 50 kilometer stoppede de og sænkede instrumenter i vandet for at måle saltindhold og temperatur, som er nøgleindikatorer for at bestemme havstrømmes ruter. Tidligere målinger er udført langs den samme linje i 1957, 1981, 1992 og 1998. Ud fra de indsamlede data opdagede forskerne til deres forbløffelse, at strømsystemets nordlige aflægger - Europas dyrebare varmetransportbånd - var mindsket med 30 procent i vandmængde siden 1998. Bremset af smeltevand Forskerne har en klar mistanke om den skyldige: En massiv indstrømning af ferskvand i Nordatlanten fra smeltende gletsjere i Grønland og smeltende havis. Hertil kommer, at floderne i Sibirien sender større mængder ferskvand ud i Arktis, fordi det regner mere end før. Alle disse fænomener, som er veldokumenterede i hidtidig forskning, kan tilskrives den globale opvarmning. Ferskvand er lettere end havvand, fordi det ikke indeholder salt. Der er nu strømmet så enorme mængder ferskvand ud i det nordlige Atlanterhav, at havvandets massefylde er dalet. Det betyder, at det afkølede vand har sværere ved at synke til bunds og vende tilbage til sydligere breddegrader igen. Med andre ord er der trådt på transportbåndets bremse. Ekstremt koldt vejr Hvis Golfstrømmen fortsat svækkes, kan man forudse et temperaturfald i Nordvesteuropa på gennemsnitlig 4 grader, siger Meric Srokosz, forskningskoordinator ved det britiske miljøforskningsråd, National Environment Research Council (NERC), som har gennemgået resultaterne. »Det bliver ikke øjeblikkeligt, som i (Hollywood-filmen, red.) 'The Day After Tomorrow'. Vi taler om et årti eller deromkring. Og vi taler ikke om ny istid, men om mere hyppigt ekstremt koldt vejr om vinteren«, siger han i et interview. Måske permanent Som en målestok for strenge vintre henviser Srokosz til den berygtede isvinter, som ramte store dele af Europa i 1963 - siden kaldet 'Big Freeze'. Han tilføjer dog, at der er stadig er en del ukendte faktorer. Storbritannien, Irland, Nordfrankrig, Beneluxlandene og Skandinavien kan blive ramt, men det er også muligt, at kuldens virkninger kan nå et stykke ind i Tyskland og endnu videre. Det er også uklart, hvor længe virkningerne af bremsen på Golfstrømmen vil vare. Visse computermodeller mener nogle årtier, mens andre langt mere pessimistiske forudsiger, de bliver permanente. Lokale fænomener Teorien om, at den globale opvarmning kan føre til voldsom afkøling, kan forekomme mærkelig. Tirsdag forudsagde Det Europæiske Miljøagentur i København, at kontinentet står over for højere temperaturer og ørkendannelse i de sydligste lande. Men forskerne har længe advaret om, at en generel global opvarmning kan tilsløre mere lokale virkninger og skabe 'hotspots', som er varmere end normalt på planeten, eller kuldecentre, som er koldere end gennemsnittet, fordi der bliver lukket for deres varmekilder. Disse lokale fænomener kan være mange år om at vise sig. Undersøgelsen i det britiske videnskabelige ugemagasin Nature er gennemført under ledelse af Harry Bryden. Den falder sammen med FN's 11. klimakonference i Montreal, som skal forsøge at skabe enighed om at forlænge Kyoto-aftalen efter 2012. Aftalen skal nedsætte udslippet af drivhusgasser fra afbrænding af olie, kul og gas.