Der var vild jubel på Aalborg Universitet, da det i morges lykkedes for et hold ingeniørstuderende at sende satelitten Express ud i rummet. »Det gik over al forventning, og der er blevet skålet i champagne. Det er helt vildt«, siger Jens Dalsgaard Nielsen, som er Manager af AAU studentersatellit program. 27. september klokken 08.53 dansk tid lettede en russisk militærraket. I næsepartiet havde den blandt andet anbragt den 60 kilo tunge satellit, som de studerende på AAU har været med til at bygge. Verdensrekord Raketten har nu smidt den danske satellit, og ud af denne satellit fløj der efter 74 minutter tre mini-satellitter, som vejer hver et kilo. Det er første gang i rumfartshistorien, at man har sat minisatellitter i kredsløb på denne måde. Satellitten havde lift-off i byen Plesetsk i Rusland, men bliver i den første måned styret fra Aalborg, indtil den er gennemtestet. »Vi har sendt kommandoer til den, som den reagerer fint på, så alt ser ud til at fungere«, siger Jens Dalsgaard Jensen, som også er blevet ringet op af det Europæiske Rumfarts Organisation, ESA, fra hovedsædet i Holland. »De er ovenud lykkelige og har været virkelig spændte på, hvordan det ville gå«, siger han. Afgørende dansk indflydelse Det danske universitet har haft 20 studerende med i projektet, og AAU har leveret dele og software til satelitten og de tilhørende jordstationer. Universitetet er ansvarlig for overhalvdelen af satelittens konstruktion og hele det såkaldte jordnære segment. I slutningen af september var de danske studerende taget til Rusland for at sende raketten afsted, men en russisk-iransk satellit, der skulle sendes op sammen med den danske, fik problemer og opsendelsen blev udskudt. Stor erfaring AAU har stor erfaring med rum-relaterede studenterprojekter og opsendte for eksempel studentersatelitten AAU-Cubesat i 2003. De studerende havde planlagt at drikke øl efter opsendelsen, men Jens Dalsgaard fortæller, at de nu er så tændte, at de arbejder videre med satellitten.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Skoleleder: Mange elever er glimrende læsere. Problemet ligger et andet sted
-
Mange synes, at det er ulækkert. Men for hende virker det beroligende
-
Morten Krohn er død: På sin sidste dag tog han op til gartneriet, selv om han var dødssyg af kræft
-
Videoen er set over seks millioner gange og er et symbol på noget helt nyt i Kina
-
Hun var hele landets darling. Men så kom et uhyggeligt lydklip frem
-
Hver læge skulle i et studie forholde sig til de samme patienter og stille en diagnose. Resultatet vækker stor bekymring
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema