Klokken 15.55 åbnede en lille sluse på den Internationale Rumstation. En robotarm skubbede lige så stille to små klodser bort, og de gled langsomt ind deres egen bane 400 kilometer over jordoverfladen.
De ser ikke ud af meget, de små firkantede bokse på bare 10 centimeter på hver led. Men bag det skinnende ydre gemmer sig et højteknologisk vidunder, som har kostet hundredtusinder af kroner og næsten lige så mange arbejdstimer. De to små terningeformede æsker er nemlig såkaldte cubesats – satellitter i lommestørrelse – og de er begge udviklet og bygget her i Danmark.
»Det er helt surrealistisk«, siger 23-årige Amalie Petersen, der læser til ingeniør på Aalborg Universitet og har arbejdet på at bygge den ene af satellitterne gennem de sidste to år. Sammen med en gruppe af dedikerede studerende har hun brugt sine eftermiddage, aftener og weekender på projektet, der har kørt sideløbende med den almindelige skolegang.
»Vores cubesat er i rummet nu, og det er kulminationen på to års arbejde. Vi har siddet nede i vores laboratorium og arbejdet på den i lang tid, og det er ikke alt sammen, der har været det sjoveste at lave. Nogle af tingene er slet ikke blevet til noget. Men det her er noget, der faktisk er virkeligt – ikke bare noget, man sidder og leger med for sjov. Det er helt fantastisk«, siger hun.
LÆS ARTIKEL Dansk astronaut skal sende en terning i kredsløb om Jorden
Oprindeligt var det planen, at Andreas Mogensen – Danmarks første astronaut – skulle have sendt satelitterne afsted, da han var ombord på rumstationen for en lille måned siden. Men fordi hans rejse blev forkortet med to dage, måtte aalborgensernes satellit bøje sig for de mere kritiske forsøg ombord på rumstationen.
Skal overvåge skibsfart ved Grønland
Igennem de næste 12 måneder skal den danske cubesat indsamle informationer om skibsfarten over store dele af Jorden og i særdeleshed omkring Grønland, hvor der hidtil har været ringe dækning.
»De kystradiostationer, der normalt bruges til at opfange signaler fra skibene omkring Grønland, har kun en rækkevidde på 60 kilometer. Så rent økonomisk er det simpelthen billigere at bygge en lille satellit frem for at bygge radiostationer hver 50-60 kilometer langs Grønlands kyster«, siger Jens Dalsgaard Nielsen, som er lektor på Institut for Elektroniske Systemer på Aalborg Universitet.
Fordi udviklingen og fremstillingen har været drevet af frivillige studerende, har den lille cubesat kun kostet få hundrede tusinde kroner at fremstille. Og den halve million, som det normalt koster at sende udstyr til Den Internationale Rumstation, blev doneret af Det Europæiske Rumagentur, ESA.
»Det er fordelen med små satellitter, at de er nemme og billige at bygge. Til gengæld har vores satellit kun 1,5 watt til rådighed, så vi har måtte lave nogle hårde prioriteringer undervejs. Men man skal hellere være glad for det, man kan, end at være ked af det man ikke kan«, siger Jens Dalsgaard Pedersen.
Den anden mini-satellit, der i dag blev sendt i kredsløb fra rumstationen, er bygget af firmaet GomSpace, hvor medarbejderne er tidligere studerende på Aalborg Universitet. Efter 12 måneder vil satellitterne dale ned i Jordens atmosfære og brænde op, så der ikke efterlades rumskrald i kredsløb om Jorden.
Fem minutters kontakt i timen
Efter at være skubbet afsted af rumstationens robotarm, skal satelitterne kredse om Jorden med 27.500 kilometer i timen. Først efter tre kvarter vil de studerende fra Aalborg Universitet forsøge at få liv i deres satellit for ikke at forstyrre rumstationens elektroniske signaler.
Derefter skal satellitten brænde nogle små snore over, der holder antennerne inde. Først klokken 18 vil satellitten gå i gang med at kigge efter skibe, og de første informationer vil blive sendt til Jorden. Om de i Aalborg bliver de første, der hører fra satelitten, er ikke sikkert.
»Vi har et samarbejde med en jordstation, som står i Østrig lige uden for Wien, hvor satellitten passerer lidt før den passerer Aalborg. De prøver først at få kontakt med den, men hvis det ikke lykkes, er det ikke en katastrofe. Satellitten er nemlig så lavt i horisonten, at signalet på i Østrig og Aalborg er meget svagt«, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Der er også andre, der lytter med på linjen. Udover Aalborg og Østrig, sidder der også amatører klar i Tyskland, Italien, USA, Indien og Argentina. ESA har endda udlovet en præmie til den første, der lykkes med at få kontakt med satellitten.
Det tager satellitten cirka halvanden time at komme en gang rundt om Jorden, og for hver omgang har de studerende kun cirka 5 minutters kontakt med den. Så det er ikke nødvendigvis katastrofalt, hvis der ikke kommer signal fra den første gang – så må man bare vente og prøve igen halvanden time senere.
Har lært det hen ad vejen
For Amalie Petersen har det været et hårdt, men utroligt spændende arbejde i sattelitlaboratoriet – eller SatLab, som hun kalder det – og hun ville ikke have undværet noget af det.
»Jeg kan huske, at jeg synes, at folk var utroligt kloge i starten, og at jeg selv ikke vidste noget. Jeg hjalp bare til, hvor jeg kunne, og lige så stille begyndte jeg at lære ting, som jeg ikke ville have lært på studiet. Vi er jo elektronikstuderende, så vi lærer hen ad vejen«, siger hun i et grin.
LÆS ARTIKEL
Mangler du et job? Rumfartsindustrien skriger efter ingeniørerUndevejs har der været sejre og nederlag, mens satellitten er blevet gennemtestet hos ESA, NASA og hos F-Tech i Holland. Og nogle aftener har holdet listet sig op på universitetes tag for at drikke øl og se på stjerner.
Ifølge Jens Dalsgaard Nielsen vil der være mange af de involverede, der ikke kommer hjem i nat. I stedet vil de tage soveposer med, så de hele tiden er i nærheden af kommunikationscentret. Men for Amalie Petersen er der dog også en dag i morgen.
»Jeg tror, at det bliver en lang, lang nat. Vi vil jo gerne snakke lidt med den, nu hvor den er i rummet. Hvis vi ikke kan få kontakt, så vil vi fortsætte med at prøve. Og hvis det lykkes, så har vi mange ting, vi skal teste. Men jeg har to forelæsninger i morgen, så jeg skal nok hjem at sove i min egen seng på et tidspunkt«, siger hun.
Allerede i gang med næste satellit
Spørger man Amalie Petersen, hvad fremtiden byder på, så tøver hun lidt. Projekter som dette er spændende, men man ved aldrig, hvad fremtiden bringer, siger hun. Hun har dog allerede kastet sig over næste satellitprojekt til sine sidste år på universitetet.
»Vi er så småt begyndt på at planlægge den næste satellit, AAUSAT6, og rekruttere nye studerende. Det bliver meget anderledes, for nu er jeg den erfarne, der skal svare på alle spørgsmålene«.
RUMDAGBOG
Rumdagbog: Andreas Mogensens 10 dage i rummetDenne gang har holdet ikke en forhåndsaftale med ESA, og er ikke lige så tidspresset med at få bygget satellitten færdig. Derfor vil Amalie Petersen gerne starte helt fra bunden og lave »noget skørt«, siger hun med et grin.
»Jeg har hørt, at NASA vist gerne vil sende cubesats i kredsløb om Månen«.
Se den ene cubesat blive sendt afsted her:
Kilde: ISS Researchpå Twitter
OPDATERING tirsdag 6. oktober: Signalet fra AAUSAT5 har nået Jorden, og alting ser ud til at virke, som det skal. Missionen er en succes!
fortsæt med at læse
