Det er blevet varmere i Europa. De gennemsnitlige sommertemperaturer har de seneste fem år været en hel grad højere, end de var for 30 år siden. Det er en undersøgelse fra Verdensnaturfonden WWF, som er kommet frem til den skræmmende konklusion efter at have analyseret temperaturerne i 16 større europæiske byer over de seneste 30 år. Drivhuseffekten er skurken WWF konkluderer, at drivhuseffekten er den store skurk - og skyld i det varmere sommerklima. Med andre ord: Udledningen af kuldioxid i atmosfæren fra kul- og gas-drevne kraftværker og udstødningen fra alle Europas mange biler. Flere oversvømmelser Organisationen forventer, at vi kommer til at se flere varmebølger, tørke og skybrud, der fører til de kraftige oversvømmelser, som vi de senere år har set regelmæssigt i det sydlige Europa. Undersøgelsen viser, at de større byer i Europa bliver varmere i et meget højere tempo, end eksperter har forudset. London har haft den mest voldsomme stigning. De gennemsnitlige temperaturer er to grader højere i millionbyen nu, end de var i 1970'erne. Også Madrid, Paris, Stockholm, Lissabon og Athen er blevet ramt af varmen. Her ligger stigningen på mellem 1,5 og 2 grader. Fare for helbredet Og det betyder ikke blot flere aftener på udendørs cafeer. Det betyder også en alvorlig helbredsrisiko for de yngste og de ældste, mens den arbejdende del af befolkningen nok går lidt hurtigere matte i varmen. Men den kortsigtede løsning med at køle os selv og vores nærmeste omgivelser ned er ikke vejen ud af varmen. Aircondition, som forbruger meget elektricitet, vil bare øge problemet. Stadigt flere eksperter ser udledningen af kuldioxid som det store problem, så WWF mener, energibesparelser og alternative energiformer er eneste vej mod et mere tempereret europæisk klima - også i fremtiden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
interview
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce