0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grønland virker som en magnet på kviksølv

Lande som Kina og Sydafrika sender store mængder kviksølv ud i luften. Det lander i havene omkring Grønland og havner via fødekæden i indbyggerne, der risikerer skader på hjernen. Projekt på Vædderen måler forureningen.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børnene her fra Nanortalik i det sydlige Grønland indånder luft, der indeholder ti gange så meget kviksølv som normalt. - Foto: Anders Legarth Schmidt

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Vind fører kviksølv til de arktiske områder, hvor det falder ned og bliver ophobet i fødekæden. Det havner i mennesker i så høje koncentrationer, at de risikerer ringere indlæringsvne og motorik.

Det fortæller miljøkemiker Britt Tang Sørensen fra Danmarks Miljøundersøgelser, der er ombord på Vædderen for at måle forureningen med kviksølv på hele Galathea 3 ekspeditionens rute.

10 gange højere
Hun har allerede antydningen af de første resultater. Da Vædderen sejlede i det sydlige Grønland, målte forskeren 10 gange så meget kviksølv i luften som normalt. Det er ikke alarmerende, men dog højt nok til at bekræfte, at indbyggerne højt mod nord er ekstra udsat for tungmetallet.

Den klart vigtigste kilde til luftforening med kviksølv er kulkraftværkerne. Kviksølv forekommer naturligt i kul, og det bliver frigivet og bevæger sig ud i luften, når kullet bliver brændt af.

Filter på skorstenen
Siden 1990'erne har USA og lande i Europa sat filtre på kraftværkernes skorstene, så kviksølvet bliver stoppet, før det blander sig med den luft, vi indånder. Men sådan er det langtfra over hele kloden. Kina står for halvdelen af verdens samlede udledning af kvælstof, og Sydafrika kommer ind på en andenplads.

»De lande tager ikke rigtigt miljøproblemerne alvorligt«, konstaterer Britt Tang Sørensen.

Hun står i containeren på Vædderen og holder øje med et væld af skærme og maskiner, der måler indholdet af kviksølv via de luftindtag, der sidder udenpå.

Naturen suger kviksølv til sig
Grønlænderne forurener ifølge miljøkemikeren ikke selv naturen med kviksølv. Men de er så uheldige, at naturen i området virker som en magnet på det farlige stof. Normalt har kviksølv en levetid på et år, mens det svæver omkring i luften. Det betyder, at det kan falde ned hvorsomhelst.

Sådan er det ikke i Grønland, og forklaringen skal søges i de store ismasser, der dækker havene om vinteren. Havvand er salt, og når det fryser, så udkrystalliserer saltet sig og lægger sig i isens overflade.

Salt og kviksølv reagerer
Når foråret og lyset kommer, så bliver saltet afgivet til luften. Her reagerer saltet bromid med kviksølvet, og kviksølvet ændrer karakter til det, der hedder reaktivt kviksølv. Det reaktive kviksølv har en kort levetid på 10 timer, og det betyder, at det slet ikke når at blæse væk fra de arktiske områder. Det falder ned.

Og når isen smelter, så ryger kviksølvet i havvandet og synker til bunds, hvor bakterier omdanner stoffet til organisk kviksølv. Det er den mest giftige form, kviksølv kan antage.

Kviksølv rammer hjernen
»Så kommer der et bunddyr forbi - det kan være en børsteorm eller en snegl. Bunddyret spiser de bakterier, der danner organisk kviksølv. Gennem fødekæden havner det i fisk, sæler, isbjørne og mennesker. Grønlænderne lever jo traditionelt at sæler og fisk, så de er meget udsatte«, siger Britt Tang Sørensen.

På Færøerne spiser befolkningen meget grindehval. Der har et studie vist, at indbyggerne havde kviksølv over grænseværdien i blodet. Det gav dem indlæringsproblemer, dårligt sprog og ringe motorik, fordi det organiske kviksølv skader hjernen. I det nordvestlige Grønland har indbyggerne ti gange så meget kviksølv i blodet som grænseværdien, og de risikerer dermed lignende skader.

Pres på Kina
Britt Tang Sørensen skal være ombord på Vædderen under hele ekspeditionen, og hun vil forsøge at tegne et kort over forurening med kviksølv verden over, når hun vender hjem til april næste år.

»Så vil vi forhåbentligt have en dokumentation, der kan være med til at presse lande som Kina og Sydafrika til at begrænse deres udledning af kviksølv«, siger hun.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Anno