Hvisløgsduften er lige så intens i Peter Henriksens container som havde de hvide duftbomber ligget i et 60 graders varmeskab inde en stor metalkasse spækket med elektronik med luften blæsende ud i et lillebitte rum i lang tid. Og det er faktisk også tilfældet. Nu er hvidløget flyttet uden for maskinen, men det er stadig tilknyttet apparatet. »Vi beholder det som den sidste redning mod onde ånder«, siger Per Henriksen, hvis HPLC-apparat til en lille million kroner ikke har sørejser på toppen af sin ønskeliste. HPLC en måler tilstedeværelsen af de mindste alger i vandet. Lige nu fungerer det rimeligt. Små vibrerende kurver afslører at det stadig ryster lidt af søsyge. Men det virker, hvilket ifølge Peter Henriksen er ikke så lidt af en bedrift. Måske skyldes det hvidløget, så derfor bliver det liggende i umiddelbar kontakt med HPLC en. Flere problemer Udenfor på agterdækket er det CTD en der driller. Pris ca. 500.000 kroner. Den skal måle indholdet af salt i vandet foruden tryk og temperaturer i forskellige havdybder. Kablet der skal sikre, at CTD en kan komme helt ned i dybhavet kan dog ikke rulles ordentlig op på sin spole. Måske er det programmeringen, den er gal med, måske noget andet. Til alles frustration virker det i hvert fald ikke. Leverandøren er kaldt til næste havn for at få styr på stumperne. Også fiskenettene går i stykker en gang i mellem. Fire af dem er gået tabt siden Cape Town. Kombinationen af saltvand og sol mørner stoffet, og disse plankton-net står for store belastninger i vandet. Togtlederen Torkel Gissel Nielsen, der har været på mange lignende togter tidligere, siger, at det ikke er usædvanligt med udstyrsproblemer ombord. »Skibet er spækket med avanceret laboratorieudstyr. Det bliver udsat for stor belastning på sådan en sejltur som denne«, siger han. Men inde hos Karen Marie Hillingsøe er der ingen problemer, på trods af, at udfordringerne er store. Hun skal måle iltindholdet af vandet forskellige steder på kloden. Prøven der er i gang lige nu tager 100 dage. I den tid skal flasker med vand holde samme temperatur, mens de måles med et laserlys. Problemerne kunne være mange: Masser af vandplask på en båd, der gynger. Temperaturændringer på et skib, der sejler fra Grønland til Afrika og videre til Antarktis. Karens kar har hidtil kun varieret 0,1 grad. Og hun har ikke spildt en dråbe. Netværk i Ebeltoft »En bekendt til en bekendt nævnte, at et gyroophæng kunne være løsningen. Jeg talte med min far om det, der nævnte det for den lokale tømmer, der bragte sagen op til den lokale smed i Ebeltoft, Gert Sønderskov«, siger Karen Marie Hillingsøe, der som en af de få skal med på hele vejen rundt om Jorden. Smeden kastede sig ifølge Karen ind i opgaven. Det var tæt på afsejlingen, og hun var lidt i tvivl, om det kunne nås. Hun pendlede fra Roskilde til Ebeltoft, og hver gang hun kom frem, var smeden i fuld gang med opgaven. »Han var helt kanon. Han ville bare Galathea. En weekend var den lokale tømmermester forbi med nogle rør som smeden skulle ordne. Men det var der ikke tid til. Galatheaprojektet skulle løses først«, siger hun. Også den lokale sportsbutik i Ebeltoft, Lindberg Sport blev involveret. Efter timers idéudvikling kom sportsbutikkens indehaver frem til, at gyroen bedst kunne stabiliseres ved hjælp af fire dykkerlod og noget tov. Gyroen hænger på væggen i Karen Marie Hillingsøes laboratoriecontainer. Den ligner lige præcist noget, der ikke kan købes i et byggemarked. Blå varmemærker på den rå rustfrie stålramme. Synlige svejsninger. Aluthermo-isoleringen synlig. Indholdet er vand og glasflasker og slanger. Vand strømmer konstant ind og ud for at sikre en stabil temperatur. Magnetkasser sørger for at en lille jerndims hele tiden drejer rundt i hver glasflaske og cirkulerer vandet. Laserlys gennemtrænger flaskerne. Ingen slinger i valsen. Pris rundt regnet 20.000 kroner. I dag er havet helt stille, men tidligere i Altlanterhavet var Vædderen ude i 12-14 meter meget høje bølger. Karen kiggede nervøst ned til vandflaskerne dengang. Ikke en dråbe skvulpede over.