En omformulering af de britiske regler om kunstig befrugtning kan indebære, at forældrepar selv kan få lov til at bestemme, om de vil have en dreng eller en pige. Lovændringen skal gøre det muligt for forældrene at afbalancere deres børneflok sådan, at de ikke kun har drenge- eller pigebørn. I kølvandet på regeringens radikale udspil er en etisk debat om kunstig befrugtning blusset op i de engelske medier. Frygt for mandsdomineret samfund Kritikerne er blandt andet bange for, at mange forældre vil vælge kun at få drengebørn, og at det vil føre til et mandsdomineret samfund. Desuden forudser de, at udspillet er et skridt hen imod, at briterne også får lov til at manipulere med børnenes udseende og intelligens, hvis de rigtige teknologiske metoder bliver opfundet. For bare to år siden hørte politikerne disse kritiske røster. Galopperende udvikling Dengang blev det gjort ulovligt at manipulere med fosterets køn, for briterne fandt ud af, at 80 procent af befolkningen var imod en sådan form for genetisk manipulation. At politikerne nu foreslår, at det to år gamle regelsæt bliver ændret, skyldes, at regeringen er i gang med at revurdere den britiske lovgivning om kunstig befrugtning. Loven trådte i kraft i 1990 og opfattes nu som forældet. I de femten år, der er gået siden dengang, er den teknologiske udviklingen galopperet af sted, og nye teknologiske metoder har gjort det muligt i langt højere grad at manipulere med befrugtningen. Derfor undersøger politikerne på ny fertilitetsloven med den hensigt at formulere en opdateret udgave. Sygdomme gør kønsmanipulation lovlig I særlige tilfælde kan briterne allerede nu fravælge at få et barn med et bestemt køn. For eksempel har de ret til at vælge en pige, hvis faderen har muskelsvind eller en blødersygdom. Lidelser, som kun arves af drengebørn. Også i Danmark er Indenrigs- og Sundhedsministeriet i gang med at undersøge loven om kunstig befrugtning, som er fra 1997, med henblik på at revidere den. Ligesom i England må danske par kun manipulere med fostrets køn, hvis der er en velbegrundet frygt for, at barnet risikerer at arve en kønsbetinget sygdom.