Politiken.dk i Prag: Så er kisten oppe

Opgravet. Kisten med den legendariske danske astronom Tycho Brahe er 130 cm lang. Ifølge arkæolog Jens Vellev er det fordi den formentlig kun indeholder knogler. Svaret kommer senere.  Foto: Peter Hove Olesen
Opgravet. Kisten med den legendariske danske astronom Tycho Brahe er 130 cm lang. Ifølge arkæolog Jens Vellev er det fordi den formentlig kun indeholder knogler. Svaret kommer senere. Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

»Kisten er oppe«.

Sådan siger Politikens journalist Nils Thorsen, der sammen med et opbud på små hundrede andre pressefolk har fulgt med i udgravningerne i Týnkirken i Prag siden kl. otte i morges.

Dermed er gravfreden for alvor slut for den afdøde astronom, Tycho Brahe.

»Det er en lille kiste. Den er ikke mere end en meter lang, og den ser velbevaret ud«, siger Nils Thorsen.

Ifølge arkæolog Jens Vellev, der er den drivende kraft bag projektet, er forklaringen på kistens undseelige størrelse, at den formentlig kun indeholder knogler.

LÆS ARTIKEL Politiken.dk i Prag: Minikamera har fundet Tycho Brahe og konen

Efter kisten var blevet hejset op fra graven under alteret i kirken blev den båret hen ad en rød løber. Her fik fotograferne anledning til at knipse løs inden kisten blev sendt videre på sin færd.

SE TV-BILLEDERNE FRA PRAG

Bliver kørt direkte på laboratoriet
Kisten bliver nu kørt ud af byen til et laboratorium, hvor den bliver åbnet.

LÆS ARTIKEL

Politiken.dk i Prag: Tycho Brahes rester er snart gravet fri

Hvad arkæolog Jens Vellev og de andre forskere finder i kisten vil omverden først senere blive indviet i, oplyser Nils Thorsen.

Dødsårsag undersøges
Forskerne håber med genopgravningen af Tycho Brahe på, at få mere viden om omstændighederne ved og årsagerne til Tycho Brahes død i 1601, hvor teorierne går på alt fra mord til fejlmedicinering og sygdom.

Den nok mest udbredte teori i folkemunde er, at den gode astronom døde af at ignorere en voldsom tissetrang i så ekstrem grad, at hans urinblære til sidst sprængte.

Hvorvidt den udlægning af historiens gang er en saga blot vil blive klarlagt i den nærmeste fremtid.

Men først i 2011 vil resultaterne af analyserne komme.

LÆS ARTIKEL

Tyge Ottesen Brahe (1546 - 1601) betragtes som den moderne astronomis grundlægger. Han var danskfødt, men tilbragte sine sidste to år i Prag, hvor han arbejdede for den habsburgske kejser Rudolph II.

Fornem genbegravelse

På fredag bliver han genbegravet ved en højtidelig ceremoni, der skal ledes af Prags ærkebiskop Dominik Duka.

Fra Danmark deltager kirkeminister Birthe Rønn Hornbech (V), der vil holde en kort tale om Tycho Brahe, samtidig med at det danske kor Holmens Kantori vil deltage.

LÆS ARTIKEL Ærkebiskop genbegraver Tycho Brahe

Anne G. Andersson

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her