Intet er så galt, at det ikke er godt for noget. Og når nu klimaændringer alligevel får Grønlands indlandsis til at smelte med stadig større fart, kan man lige så godt udnytte vandet derfra til at producere ren energi. Det er baggrunden for et nyt studie, som klima- og polarforsker Sebastian Mernild fra Los Alamos National Laboratory i New Mexico og leder af Danmarks klimacenter Jens Hesselbjerg har lavet med kolleger fra ind- og udland. Varmere og mere nedbør Studiet er netop offentliggjort i tidsskriftet Journal of Climate. Det viser, at temperaturen i Vestgrønland fra i dag og frem mod 2080 vil stige 2,9 grader. Samtidig vil den årlige nedbør stige cirka 50 mm. Det vil give en øget afsmeltning af indlandsisen og en øget afstrømning af ferskvand fra isen til oceanet. Det betyder som bekendt stor risiko for havstigninger på langt over de 18-59 cm, som FN’s Klimapanel vurderede i 2007. Men det betyder også, at der er potentiale for produktion af vandkraft i Grønland. 1.700 milliarder liter vand årligt For Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) vil afstrømning af ferskvand til oceanet stige med godt 55 procent, fra de nuværende 1.100 milliarder liter per år til 1.700 milliarder liter per år i 2080. Det medfører, at man vil kunne producere næsten CO2-neutral energi i Kangerlussuaq og andre steder, hvor landskabet tillader etableringen af et vandkraftværk. »Der er mange andre steder på den grønlandske vestkyst, hvor tendensen i klima- og afstrømningsudviklingen frem mod 2080 overordnet synes at være den samme«, siger Sebastian Mernild.
Rekord: Over halvdelen af Grønlands is smelter Mernild understreger, at der naturligvis er flest negative konsekvenser af denne afsmeltning: Især er forskerne bekymrede for, at man allerede om 30 år kan nå et såkaldt tipping point, hvor Grønlands iskappe kommer så meget ud af balance, at den ikke kan gendanne sig selv, før mange hundrede, måske tusinde år efter at mennesket har stoppet al udledning af CO2 og andre drivhusgasser.
