14-årigs robot løser Rubiks terning på 45 sekunder

Tjekket. Han har selv lavet programmet, der aflæser alle farverne på Rubiks terningen, før en hjemmelavet robot løser terningen på under et minut. Udmærket gået af en 14-årig. Foto: Peter Jørgensen
Tjekket. Han har selv lavet programmet, der aflæser alle farverne på Rubiks terningen, før en hjemmelavet robot løser terningen på under et minut. Udmærket gået af en 14-årig. Foto: Peter Jørgensen
Lyt til artiklen

»Hvad man skal bruge den til?«

»Man skal da bruge den, hvis man har lyst til at løse en Rubiks terning på under et minut«, siger 14-årige Spencer Berglund fra Minnesota.

Han ser ikke ud til helt at forstå mit spørgsmål. Hans webcam har lige kigget på en Rubiks terning i et par sekunder, og derefter har hans hjemmebyggede legorobot løst terningen på 42,5 sekunder.

Til stor beundring fra horden af mennesker, der har forsamlet sig rundt om Spencers bås på messen for unge forskere og opfindere i San Jose.

DANSK DELTAGER: »Jeg lover kolbøtter på scenen, hvis jeg vinder«

Og så spørger jeg, hvad man kan bruge det til ..?

Robotten skal være helt menneskefri

Hans opfindelse kan dog ifølge Spencer selv anvendes til flere og måske mere hensigtsmæssige ting, hvis man videreudvikler lidt på konceptet.

Siger han, da jeg kommer til at grine lidt af hans bebrejdende tone.

Den overordnede ide går ud på at lære en robot at genkende farver og former, så den kan arbejde selvstændigt med en opgave, hvis den befinder sig et sted, hvor man ikke kan etablere radiokontakt til den.

»Det kunne være i undersøiske huler eller i en sammenstyrtet bygning for at lede efter overlevende«, siger Spencer Berglund.

Se Rubiks-robotten i aktion her.

Kan konkurrere med de store bot-firmaer

»Det, der samtidig gør mit projekt specielt, er enkeltheden kombineret med hurtigheden«, fortsætter han.

»Og prisen. Det er et meget enkelt program, jeg har udviklet, så selv små virksomheder vil kunne få råd til en robot, der kan udrette store ting for meget små penge«, siger han og vender sig om lettere fornærmet.

Men, kigger man rigtig godt efter i Spencers øjne, så handler det nu nok allermest om, at hans robot kan løse en Rubiks terning på under et minut.

Og det er da – egentlig – også meget tjekket.

Politiken.dk er inviteret til San Jose af Intel.

Peter Jørgensen

Fylder engelske ord for meget i dansk?

Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her