»The Eagle has landed«, sagde Neil Armstrong, da Apollo 11 landede på Månen. Det var i 1969, og selv om der videnskabeligt er sket en del siden da, får de færreste chancen for selv at flyve med en raket. Men det kræver faktisk ikke mere end et greb i køkkenskuffen, før du kan se en naturvidenskabelig prøve på den kraftudladning, en raket kaster af sig. Tordenskjolds motorer Med to tændstikker af den helt almindelige slags fra husholdningsæsken og en strimmel sølvpapir på 2x10 centimeter stramt rullet omkring de to svovlhoveder kan du sende en sprudlende raket af sted. Mere skal der ikke til for at hamle op med NASA og ESA, og hvad de internationale raketprogrammer ellers hedder. Og princippet er det samme. »Ligesom med rigtige raketter er der tale om en impulsmotor, der sender tændstikkerne af sted ved hjælp af den kraft, det brændende svovl giver«, forklarer rumfartsforsker John Leif Jørgensen fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Selv om størrelsesforholdet er et lidt andet end rumraketter, er det her på redaktionen lykkedes at sende de bedste tændstikraketter ud på en distance på syv meter. Sørg for at lave en sikker affyringsrampe og brug en lighter, når du tænder raketten. Og se så, om du kan slå rekorden. Eksplosiv danskvand Hvis man er mere til søde sager, kan sodavandsraketten være næste skridt. Det er en nær slægtning til tændstikraketten, men den halve liter plastikflaske er lidt vanskeligere at sende til vejrs. Her er det også en form for impulsmotor, der sætter fut i raketten. Men i stedet for svovl er det kulsyren fra sodavanden og en korkprop, der udgør motorkraften. Og det ser vildt ud, når boblevandet tvinger proppen ud og skyder flasken af sted med en hale af sodavand efter sig. »Hvis man finder den rette størrelse korkprop, kan den flyve 25 meter«, siger rumfartsforskeren fra DTU. Så langt er Politikens redaktion dog ikke nået ud, men efter en del vandplask og næsten tre timers forsøg fik vi sendt raketten omkring 15 meter i vejret. Naturens kræfter Hastigheden og dermed distancen, du kan sende de to raketter ud på, afhænger af trykket. Lykkes det at pakke sølvpapiret om tændstikkerne tæt, giver det mere kraft. Og korkproppen i flasken skal også være stram, så den eksploderer, som var det champagne. »Det er ligesom med krudt. Hvis det er presset sammen som i lynkinesere, bliver det flot fyrværkeri. Og hvis det er løst, fiser det bare ud som en flamme«, siger John Leif Jørgensen. Med sodavandsraketten er det i øvrigt en god ide at sætte styrefinner på. Ligesom man kender fra Tintin-raketten. Så bliver kraften bedre udnyttet til fremdrift.