I årevis har Solveig Odderskov følt sig stærkt generet af en ubestemmelig brummende lyd, som plager hende døgnet rundt.
Hun har samlet ligestillede fra hele landet i en forening af mennesker, der har det samme mystiske problem. For hvorfra kommer den lyd, som de fleste opfatter som lyden af en lastbil i tomgang? Nu synes mysteriet at være opklaret. Forskere fra Aalborg Universitet har i en undersøgelse, der er den første af sin art på verdensplan, foretaget målinger, der sætter både tal og forklaring på mysteriet. Og nu viser det sig, at de mystiske brummelyde måske slet ikke er så mystiske endda. Nogle er mere følsomme »Der er ingen tvivl om, at en del af de mennesker, der føler sig generet af en ubestemmelig lavfrekvent støj, rent faktisk hører ganske almindelige lyde, som så måske virker mere generende på dem end på andre. De typiske lydkilder til denne lavfrekvente støj er kompressorer, pumper, kedler, ventilatorer og motorer. Så når mange siger, at de er overbevist om, at lyden kommer fra især kraft-varme-værker, kan det i en del tilfælde godt være rigtigt«, siger undersøgelsens leder, professor Henrik Møller, Aalborg Universitet. Forskerne i Aalborg har taget udgangspunkt i 200 klager fra personer, der føler sig generet af dybe lyde. Mange af dem har klaget til forskellige myndigheder, uden at de synes, at de får ordentlig hjælp. Af de 200 klager har universitetet nu grundigt undersøgt 21. I hvert enkelt tilfælde er det tjekket, om der findes en fysisk lyd, som er årsag til generne, og i givet fald hvilke frekvenser og lydniveauer der er tale om. Alle dybe toner tjekket Hjemme hos hver klager blev der foretaget grundige lydmålinger. Bagefter deltog klageren i en række undersøgelser i Aalborg Universitets superavancerede lydlaboratorium – der som det eneste i verden kan foretage kontrolleret afspilning af hele spektret af dybe toner. »Klagerne kan inddeles i tre lige store grupper. I den ene var der en fysisk lydkilde, i den anden var der helt sikkert tale om tinnitus, altså konstant øresusen, og i den sidste tredjedel kunne der ikke drages nogen sikker konklusion. Selvfølgelig er vort deltagerantal ikke stort, men det er alligevel stort nok til, at der kan drages visse konklusioner«, fastslår Henrik Møller. De lavfrekvente lyde, der langtfra opfattes af alle, kan gøre tilværelsen til lidt af et helvede for mange mennesker. Mange henfører problemet til infralyd, og den danske forening har da også indtil for nylig heddet Landsforeningen Infralydens Fjender. Normal hørelse Men det er lidt af en myte, at problemet skulle være netop infralyd, altså lyd med frekvenser under 20 Hz, siger adjunkt Christian Sejer Pedersen, der har stået for laboratorieundersøgelserne. De viste bl.a., at alle deltagerne havde en normal hørelse efter alderen, og at ingen havde en usædvanlig god hørelse. »Det har ofte været hævdet, at de generede personer har en særlig evne til at høre infralyd, og at det er infralyd, der generer dem. Det kan vi afvise. I undersøgelsen fandt vi ikke et eneste tilfælde, hvor infralyd var årsag til generne. Ingen af personerne kunne opfatte den infralyd, der fandtes i hjemmene, selv ikke hvis vi forstærkede den med 10 dB«, siger han. Solveig Odderskov har ventet i spænding på undersøgelsen fra Aalborg, som for første gang skulle forsøge at erstatte de mange antagelser og fornemmelser med videnskab. Men er hun så tilfreds med resultatet? »Det eneste, jeg virkelig kan bruge til noget, er, at forskerne endnu en gang slår fast, at Miljøstyrelsens måde at måle disse lydgener på er behæftet med store fejl. Styrelsens målinger er tit alt for lave. Det betyder reelt, at mange mennesker i dag går rundt i et støjniveau, der er alt for voldsomt«, siger Solveig Odderskov. »Jeg har ikke tinnitus« Hun bor ved landsbyen Ølsted i Nordsjælland – 7 kilometer fra det kraft-varme-værk i Frederikssund, som hun selv mener er kilden til hendes brummende støjhelvede. Men du siger, at din mand ikke kan høre nogen støj fra det varmeværk. Kan forklaringen ikke være, at du ganske enkelt selv har tinnitus? »Jeg må indrømme, at det er lidt besynderligt, at min mand ikke kan høre det. Men jeg vil afvise, at lydplagen skyldes, at jeg skulle have tinnitus. Hvordan kan det så være, at jeg overhovedet ikke generes af nogen støj, når jeg f.eks. er på ferie i udlandet?«, siger Solveig Odderskov. Skønt undersøgelsen afliver myten om infralyd som årsagen til brummeproblemerne, vil Solveig Odderskov ikke ændre foreningens navn. Hun mener nemlig fortsat, at infralyd spiller en rolle i sagen. »Tidligere hed vi Infralydens Fjender, men det lød så negativt. Så nu hedder vi Infralyd & Miljø«, siger hun.
