Et russisk rumfartøj med to russiske kosmonauter og en amerikansk astronaut er nået frem til Den Internationale Rumstation (ISS) i god behold.
Ifølge BBC, som citerer en talsmand for det russiske rumfartsagentur, ankom de tre til rumstationen klokken 06.24 i morges dansk tid.
»Alt gik helt normalt«, siger talsmanden ifølge BBC.
Igen fast rutefart til ISS
Dermed er der igen fast rutefart til rumstationen, efter at en ubemandet russisk raket styrtede kort efter start i august, hvilket fik russerne til at 'grounde' raketterne indtil fejlen var fundet.
Besætningen på ISS er fuldstændigt afhængige af de russiske Soyuz-raketter, når det gælder forsyninger og udskiftning af astronauter, efter USA sendte deres rumfærger på pension i juli.
USA's sidste rumfærge er landet i FloridaDermed er russerne de eneste, som kan gennemføre bemandet rumfart.
Skulle være evakueret i november
Derfor havde det været nødvendigt at evakuere astronauterne på ISS og efterlade rumstationen ubemandet for første gang, hvis det også var gået galt denne gang.
Evakueringen skulle allerede være sket i denne måned, da astronauternes tilkoblede Soyuz-kapsel kun kan opholde sig i alt syv måneder i rummet.
LÆS OGSÅ Ny besætning sendt op til rumstation
Den nuværende ISS-bemanding, som består af en amerikaner, en japaner og en russer, vender hjem 22. november, og en ny besætning forventes at blive sendt op 21. december.
fortsæt med at læse




























