I hvert fald i de ti udvalgte dåser tun, som Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) har undersøgt for kviksølv. De holder sig alle under den danske grænseværdi på 1,0 mg per kilo. To af dåserne har dog så meget kviksølv i sig – henholdsvis 0,8 og 0,43 mg – at der ikke skal mange mundfulde til, før end man har indtaget mere kviksølv, end godt er, påpeger centeret. Professor og forskningsleder Philippe Grandjean fra Syddansk Universitet, som er læge og specialist på området, bakker op. »De to dåser har et chokerende højt indhold af kviksølv, som jo er ekstremt skadeligt for hjernens udvikling. Det er især et problem for gravide og for små børn, så jeg håber sandelig, at myndighederne har styr på det«, siger Philippe Grandjean. Hvis man gerne vil spise fisk to gange om ugen, som anbefalet, bør man vælge de dåser, som højst har 0,1 til 0,2 mg kviksølv, lyder hans råd. Udsatte grupper Danskerne er vilde med den store rovfisk, når den er presset sammen til små stykker i en dåse. Dåsetun er den tredjemest populære fiskespise blandt voksne, mens tunsalat er det store hit blandt børn og unge, viser en opgørelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. Derfor er der grund til at kigge på, om de danske – og europæiske – grænseværdier er for høje, mener Informationscenter for Miljø og Sundhed. Tager man for eksempel en af dåserne med størst indhold af kviksølv, så rammer et barn på 15 kilo (cirka 3 år) det røde felt, hvis det spiser mere end 25 gram på en uge. En dåse indeholder 150 gram tun i drænet vægt, så det kan højst blive til et par tunmadder om ugen. »I forhold til udsatte grupper som gravide og ammende kvinder samt små børn mener vi, at der er grund til at diskutere, om grænseværdierne i Danmark er for høje. For selv når dåserne overholder grænserne, kan man bestemt ikke bare spise løs, som myndighederne ellers siger«, siger Jethe Lennore, miljø- og sundhedsfaglig konsulent i IMS, som har foretaget undersøgelsen. Gode kostråd Hun henviser til, at Fødevarestyrelsens kostråd om fisk til børn under 14 år samt gravide ikke omfatter dåsetun, da disse ifølge myndighederne »generelt indeholder meget lidt kviksølv«. Til gengæld advarer man mod at spise for meget af andre rovfisk som sværdfisk, sildehaj, gedde og tunbøffer. I Fødevarestyrelsen hæfter man sig ved, at næsten alle dåserne i stikprøven har et meget lavt indhold af kviksølv. Derfor er der formentlig ikke grund til at advare særskilt mod dåsetun, mener sagsbehandler Dorthe Licht Cederberg. »Normalt vil dåsetun have et lavt indhold af kviksølv, fordi man bruger små fisk, og kviksølv især ophobes i de store og ældre fisk. Når indholdet er så lavt, vil en ændring af kostrådene ikke have nogen sundhedsmæssig effekt. Man skal jo ikke leve af dåsetun alene. Vi siger stadig, at man skal spise varieret«, siger Dorthe Licht Cederberg, som arbejder med kontrol med tungmetaller og kemisk forurening. Hun mener heller ikke, at der er grund til at ændre på de europæiske grænseværdier. Det ville kræve et forbud mod fangst af store fisk, og det er ikke hensigtsmæssigt. »Kviksølv er en forurening i naturen, og derfor kan man ikke styre, hvad fiskene ophober. Hvis grænseværdierne skal ned, skal man forbyde fangst af store fisk, og det giver ingen mening, når kviksølv kun er sundhedsskadeligt for gravide og børn. Så er det bedre at regulere indtaget for netop den gruppe med gode kostråd«, siger Dorthe Licht Cederberg. IMS’ stikprøvekontrol af det danske marked kommer, efter at der i USA – hvor reglerne er mere strikse end i Europa – denne sommer er fundet høje koncentrationer af det giftige tungmetal i amerikanernes foretrukne fiskespise. Det har blandt andet vakt voldsom kritik fra den amerikanske forbrugerorganisation Consumers Union, at det ikke er muligt for forbrugerne at se forskel på en dåse med højt og en med lavt indhold af kviksølv. Ukendt oprindelse I en anden undersøgelse fandt miljøorganisationen Defenders of Wildlife, at tun fanget i havet omkring Syd- og Mellemamerika indeholdt kviksølv i mængder væsentligt over grænseværdien. I den forbindelse er det værd at nævne, at de to dåser med mest kviksølv i den danske undersøgelse er fanget og produceret i Colombia. Men den information får forbrugeren slet ikke. »Der er ingen krav om, at tunart og fangststed skal stå på emballagen. Som forbruger kan du altså ikke gå uden om bestemte tunarter«, lyder kritikken fra Jethe Lennore, Informationscenter for Miljø & Sundhed. IMS’ undersøgelse bliver offentliggjort i dag, og derpå vil Fødevarestyrelsen vurdere, om der skal sættes en større undersøgelse i gang. Se alle resultaterne på www.miljoeogsundhed.dk.