Videnskaben får tilsyneladende ikke glæde af rester fra den meteorregn, der ramte Rusland i området omkring Ural-bjergene i går.
Den frosne sø Chebarkul havde i midten et stort hul, hvilket fik mange til at gætte på, at et stykke af meteoriten var endt på bunden af søgen. Derfor sendte de russiske myndigheder seks dykkere ned i det iskolde vand for at finde rester fra universet.
Men undersøgelsen har ikke givet resultater.
»Ministeriets dykkere har afsluttet undersøgelsen af hele søens areal, men fandt ingen spor af meteoritten«, siger Irina Rossius fra det russiske Emergencies Ministry til RIA Novosti.
LÆS OGSÅ Dykkere undersøger russisk sø efter voldsomt meteornedslag
Eventuelle fund fra meteoriten kan være interessante for videnskaben. Den er efter alt at dømme 4,5 milliarder år gammel - en slags byggerester fra solsystemets dannelse, som driver rundt i rummet.
Dykkernes manglende fangst kan skyldes meteoritens materiale
»Den kan både være lavet af metaller, jern eller sten. Den kan også være lavet af is og sne, og så er der ikke så meget at finde. Så kan man måske finde et molekyle«, forklarede formanden for Astronomisk Michael Quaade til politiken.dk tidligere i dag.
Under to minutter fra København
Meteoriten ramte i går morges Chelyabinsk, i Ural-bjergene. Lokale borgere hørte om morgenen et kæmpe brag, der blev efterfulgt af et klart lys og en kraftig trykbølge.
Ifølge det russiske nyhedsbureau Itar-Tass blev næsten 3.000 bygninger beskadiget, og 1.145 personer er blevet såret af især flyvende glasskår. Det er dog kun 50 af dem, der er på hospitalet som årsag af skaderne.
Men ifølge den svenske avis Dagens Nyheter var meteoriten faktisk kun under to minutter fra at ramme København. En beregning fra Umeå Universitets astrofysiker Patrik Norqvist viser nemlig, at hvis meteoriten var kommet små to minutter senere ind i jordens atmosfære. var meteorregnen endt i København og det sydlige Sverige.
»Hvis meteoren var kollideret med jorden blot et minut og 40 sekunder senere, havde den passeret det sydlige Sverige frem for Chelyabinsk«, siger han til Dagens Nyheter.
LÆS OGSÅ 10 ton tung meteor drønede som en ildkugle mod Jorden
Selv om det kan lyde som om, at københavnerne var ganske tæt på at få en ubehagelig fredag, skal man lige have proportionerne med.
»En lille smule fra eller til betyder alverden til forskel for, hvor den rammer jorden. Den bevæger sig jo med anslået 50.000 km i timen. Så selv om to minutter lyder som om, at det var tæt på, så føler jeg ikke i den forstand, at det var tæt på, og at vi slap med skrækken«, forklarer Kristian Pedersen, der er astrofysiker og institutdirektør ved DTU Space, til bt.dk.
Han peger også på, at kloden for det første rammes ganske sjældent at meteoriter. Og for det andet ender de for det meste ubeboede steder som i havet.
»Jeg kan godt sove i nat«, siger han til bt.dk.
fortsæt med at læse
