I løbet af få år kan det blive muligt at få foretaget en celleslitageundersøgelse hos sin læge.
Resultatet vil vise, om man har celler, der er i fin form. Eller om man i forhold til sin alder har slidt dem helt ned til sokkeholderne ved dårlige vaner som rygning, overspisning og alt for lidt motion. Dermed vil lægerne få et helt nyt redskab til at måle en patients reelle sundhedstilstand og kunne fortælle, hvordan det liv, han eller hun har levet, har påvirket kroppen. Dårligt nyt til en stor gruppe danskere Celleslitage kan sammenlignes med at bruge et klippekort: Jo mere usundt man lever, desto flere ’klip’ vil man bruge, fordi især rygning, men også fedme og for højt blodtryk reducerer antallet af telomerer.



























