Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
PAUL SAKUMA /AP
Foto: PAUL SAKUMA /AP

Forskere. I 2009 fik de tre amerikanere Elizabeth H. Blackburn (billede), Carol W. Greider og Jack W. Szostak en nobelpris for deres arbejde med telomerer.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Levetid: Har livet en udløbsdato?

Telomerer bliver kortere, mens vi ældes. Men hvad betyder de for livslængden?

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Videnskaben er stadig usikker på, hvad det er, der får mennesker til at ældes. Et fænomen, som har fået meget opmærksomhed i de seneste år, er enderne på vores kromosomer, de såkaldte telomerer. Et forskningsområde, der så sent som i 2009 udløste en nobelpris til de tre amerikanere Elizabeth H. Blackburn, Carol W. Greider og Jack W. Szostak.

Telomerer svarer billedligt talt til det stykke plastik, som sidder for enden af et snørebånd, så snørebåndet ikke trævles op og går i stykker. Det er den funktion, telomerer har for enden af vores 46 kromosomer: De beskytter kromosomerne – de store garnnøgler, som indeholder alle vores livsvigtige gener – mod at blive nedbrudt.

LÆS OGSÅ

Telomerer mærker dog også tidens tand. For hver gang en tarmcelle, en hudcelle eller en blodcelle deler sig – fordi vi har brug for det – vil telomererne blive et lille hak kortere. Det er især i barndommen og teenagealderen, at telomererne udsættes for et stort slid. Fordi cellerne i den periode deler sig hyppigt for at forme den voksende krop. Efter at man er fyldt 18 år, vil erosionen af telomererne tage af og foregå i et langsommere tempo.

Omsorgssvigt slider

Videnskabeligt ved man meget lidt om, hvad der sker i barndommen med børns telomerer. Den aktuelle undersøgelse antyder, at svigtede børn oplever en accelereret nedslidning af telomererne.

Efter et langt liv med mange celledelinger kan telomeren blive så kort, at cellen går på pension eller udsletter sig selv. Så hvis man kigger ind i cellerne hos en 80-årig og sammenligner dem med en nyfødt babys, vil telomeren være betydelig kortere hos den ældre. Fordi den ældre har oplevet flere celledelinger efter et langt liv.

LÆS OGSÅ

Man kalder populært telomererne for livets klippekort. Det er dog stadig uvist, om telomererne har en reel betydning for vores livslængde, eller om processen skal ses som et almindeligt ældningstegn som rynker og gråt hår.

Der er dog celler i kroppen, som ikke bliver slidt for enden af kromosomerne, når de deler sig. Det er vores kønsceller. For sædceller og ægceller er udstyret med enzymet telomerase, der sørger for, at telomererne ikke mister et klip, når de deler sig. Det er smart, for det betyder, at det individ, der er resultatet af en befrugtning mellem en ægcelle og en sædcelle, er udstyret med et fuldt klippekort, når det kommer til verden. Klar til at ’klippe’ sig gennem livet.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden