Amokprotein kan spille central rolle ved gigt

Danske forskere har som de første vist, at et bestemt protein fremprovokerer en reaktion, der er central ved gigt og andre autoimmune sygdomme.

Viden og tech

Et hold forskere ved Københavns Universitet sagde mere end en gang: »Det var som syv ...«, da de i mikroskopet kiggede på humane immunceller, som havde fået en dosis af stoffet TL1A. »Cellerne gik nærmest amok«, fortæller ph.d.-studerende Kirsten Reichwald fra Institut for Veterinær Sygdomsbiologi.

Opdagelsen, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Plos One, handler om autoimmune sygdomme. Det vil sige sygdomme som blandt andet gigt, psoriasis og kronisk tarmbetændelse (Colitis-Chron), hvor patientens immunsystem populært sagt slås mod sig selv – og altså er kommet ud af kontrol.

Som en bidsk hund i kort snor

Medicinalindustrien har inden for de seneste 10-15 år introduceret en række såkaldt biologiske præparater, som kan bremse og i bedste fald stoppe videreudviklingen af autoimmune sygdomsforløb – blandt andet i forbindelse med gigt. Men disse lægemidler virker kun hos omkring 40 procent af patienterne, og meningen med TL1A-forsøget var at se, om det er muligt at udvikle et alternativt tilbud til den gruppe, som i dag ikke kan hjælpes med de biologiske præparater.

»Immunsystemets opgave er at bekæmpe blandt andet virus og bakterier, og når systemet fungerer, som det skal, kan det sammenlignes med en bidsk hund, der bliver holdt i kort snor. Får den derimod for lang snor – og det er det, der sker ved autoimmune sygdomme – begynder hunden at bide i alt muligt, den ikke er sat til at vogte over. Når denne reaktion, som vi endnu ikke har helt hold på, opstår, begynder kroppen at producere særlige proteiner (blandt andet IL-6, red.). Og det er netop de proteiner, de moderne biologiske lægemidler er designet til at gå ind og blokere. Spørgsmålet er imidlertid, hvad der er med til at igangsætte overproduktionen af sådanne proteiner ved autoimmune sygdomme, og det er faktisk det, vi har kigget på«, fortæller Kirsten Reichwald.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Først i blodbanken For at gennemføre undersøgelsen gik forskerne en tur i Rigshospitalets blodbank og hentede en række portioner ’buffy-coat’. Det er den rest, typisk omkring 50 milliliter, som blodbanken ’sier’ fra, når der er tappet en halv liter blod fra en donor. ’Buffy-coat’ er immunceller fra donoren, som ikke må gives videre til den, der skal modtage blodet – fordi disse celler er helt specifikke for donorens immunsystem, mens resten af portionen, herunder blodplader, har generel karakter. Kirsten Reichwald og hendes kolleger tog ’buffy-coat’ fra omkring 50 bloddonorer – der alle var så sunde og raske, som bloddonorer skal være – og oprensede prøverne yderligere ved hjælp af en særlig centrifugeringsproces. De stod nu tilbage med en række forskellige typer levende immunceller, som herefter blev sat til at vokse i laboratoriet. »I et af forsøgene tilsatte vi TL1A, og så skete der virkelig noget«, siger Kirsten Reichwald: »Immuncellerne begyndte nemlig at producere IL-6 – altså et af proteinerne bag autoimmune sygdomme – i meget store mængder. Samtidig ændrede immuncellerne også visuelt karakter; det var meget besynderligt at iagttage«. Alle mennesker har genetisk set kapacitet til at danne TL1A, men det vil normalt ikke kunne findes i større mængder hos raske. TL1A – der også tilhører proteingruppen – blev første gang beskrevet i 2002, og forskere har siden vist, at det er meget markant til stede ved blandt andet Colitis-Chron og leddegigt. Kirsten Reichwalds hypotese var derfor, at TL1A muligvis kan have en slags igangsættende effekt i forbindelse med den overproduktion af blandt andet IL-6, der ligger bag autoimmune sygdomme. Og forsøget viser, at det ser ud til at kunne være tilfældet. Og så dyreforsøg

Denne sammenhæng er ikke tidligere vist, og det er forsøgets egentlige opdagelse – som nu skal testes i en række dyreforsøg, i første omgang på mus. Disse forsøg skal også udføres ved Københavns Universitet, og dyrene skal genetisk manipuleres, så de bliver ude af stand til at producere TL1A. Viser det sig så at kunne hæmme udviklingen af autoimmune sygdomme, vil det være oplagt at arbejde frem mod et lægemiddel baseret på disse egenskaber, mener professor Søren Skov, der er den øverste leder af projektet: »Så vil man, teoretisk set, på en ny måde kunne stikke en kæp i hjulet på IL-6 og andre proteiner, som er de egentlige ballademagere ved autoimmune sygdomme«. Og dermed vil man forhåbentlig kunne give et reelt tilbud til de patienter, som ikke har gavn af de biologiske præparater mod gigt og andre autoimmune sygdomme, der er på markedet i dag. »Men det er ikke noget, som vil ske her og nu, det vil tage en række år at nå dertil«, siger Søren Skov.






Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden