Talrækkerne strækker sig ikke som sorte pletter på et hvidt papir. For Mark Aarøe Nissen former de sig som landskaber og følelser i en indre rejse, hvor drømmene vækker hukommelsen.
Mark har lært at træne sin hukommelse i en grad, så han nu kan kalde sig stormester i hukommelse. En evne, han har opbygget med en særlig memoreringsteknik, hvor fantasien er den vigtigste følgesvend.
Fantasien husker for dig
Udenadslære er ikke toppen af poppen i moderne pædagogik, nogle vil sågar kalde det gammeldags. Men det afholder ikke Mark Aarøe Nissen.
»Det er ikke en dårlig ting, at det er gammeldags«, siger han med et smil.
Han er en sjældenhed i den moderne befolkning, der oftest sætter større lid til smartphonens søgemaskine end dem selv. Men i virkeligheden kunne vi alle lære at lagre informationerne på vores menneskelige harddisk.
»Det er faktisk meget lige til, man skal bare lige vænne sig til at visualisere«, siger Mark om sin teknik.
Her er evnen til at genkalde sig rum og landskaber nøglen til at lagre informationer, som man kan hente frem, når man skal bruge dem.
Hjernen skal trænes ligesom musklerne»Skal man visualisere en indkøbsliste, skal man starte med at forestille sig et kendt rum, det kunne for eksempel være ens barndomshjem. Og hvis man så skal huske bananer, mælk, appelsiner, kan man placere dem i hver sit rum. Når man så står nede i indkøbscenteret, lader man, som om man står i entreen. Herfra bevæger man sig så helt automatisk. Så man går ind i køkkenet og tænker ’ahh bananer’ og så videre ind i stuen, hvor der dukker appelsiner op«.
Sådan forklarer han tålmodigt om begynderteknikken, hvorfra man kan forme langstrakte landskaber i hukommelsen og lagre tusinder af informationer. Når Mark skal huske decimalerne på det endeløse tal Pi, tager det ham derfor 5 timer at skrive ned og en meget lang rejse i genkendelige og fantasiskabte landskaber.
Vi husker kraftigt med følelser
For at blive stormester til 'verdensmesterskabet i hukommelse', der afholdes i England, skal man mestre tre discipliner:
- huske 1.000 cifre på en time
- huske 1 spil kort på 3 minutter
- huske 10 spil kort på en time
Publikumsentusiamen er lille, men konkurrencen er vokset støt til nu at gælde 100 deltagere fra 33 lande, der primært inkluderer kinesere og europæere.
De 10 spil kort glippede i 2012, men i december 2013 kunne Mark inkassere den titel, han har stræbt efter, siden han som 19-årig deltog i et hukommelsesmesterskab for første gang.
Her fandt han ud af, at der var andre hukommelsesexcentrikere som ham selv, og den konkurrence, han mødte, motiverede ham til at blive bedre.
LÆS MERE
Netsurf træner din hjerneSiden har han trænet i at huske på tid, og det har fået ham til også at bruge følelser til at huske tal.
»Når jeg bladrer et spil kort igennem, har jeg bare en følelse for hvert kort. Det går utrolig stærkt i praksis, og jeg når bare at kaste et hurtigt blik på hvert kort, og så er det videre til det næste«.
Følelserne slipper aldrig op, og forskellige tal kan sætte ham i en særlig stemning.
Som for eksempel yndlingstallet 1.823, der er særlig flot. Eller 2.327, der er varmt og blødt. Tallene bliver husket i tusinder og har alle en følelse tilknyttet.
»Som regel er det behagelige følelser, for negative følelser tærer på ens energi, når man skal huske det« siger han.
Selektiv hukommelse
Tallene har altid tiltrukket Mark, der slugte matematikken i en sådan grad, at han var færdig med sit pensum på HTX allerede i 1.g. Men memoreringsteknikken er selvlært.
Han bruger det ikke så tit på sit matematikstudium, hvor man jo »kan slå det hele op«, men når han holder foredrag, er det hele memoreret i hukommelsen.
»Så laver jeg sådan et landskab, så kan jeg holde et foredrag fuldstændig korrekt. Men jeg husker ikke folks telefonnumre, det jeg gider ikke. Dem har man på sin telefon, der er andre ting, man kan huske, som er vigtigere«.
Marks teknik giver ham altså muligheden for at vælge ud i de informationer, han husker, og hvornår han vil vælge at hente informationerne frem. De evner, han demonstrerede i december, er stadig intakte, selv om han ikke har trænet siden, og han kan stadig recitere decimalerne i Pi i det næsten uendelige.
Derfor vil han heller ikke gå efter titlen som verdensmester i det kommende år - stormester er fint.
»Jeg er egentlig meget tilfreds. De andre træner meget mere, og det er egentlig ikke noget, jeg er interesseret i«, siger han og nævner sit matematikstudium som noget, han hellere vil prioritere.
Skulle han gå hen at savne konkurrencen, kan han da også bare tage en afslappende tur ned af Pi's memory lane eller underholde sig med den Rubriks kugle, som han kan løse med bind for øjnene.
fortsæt med at læse
