Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Vaelente  Ditte
Foto: Vaelente Ditte

talmagiker. Cedric Villani er en ikke helt almindelig matematiker, der nærmest har kultstatus hjemme i Frankrig for sin måde at gøre det svære fag interessant på.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Verdenskendt talmagiker sælger matematik som rock´n roll

Franskmanden Cédric Villani har gjort det til en del af karrieren at gøre tør matematik lige så spændende som rockmusik.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

At det ikke er nogen helt almindelig videnskabsmand, der er på visit i Købehavn for at fortælle om sine matematiske bedrifter, fremgår tydeligt ved første øjekast.

Iklædt et sort 1800-talsinspireret jakkesæt, hvid halsklud og en broche, der forestiller en edderkop, minder den høje mand med det lange mørke hår og et finurligt smil mest om en mellemting mellem H.C. Andersen og den australske rockmusiker Nick Cave.

Og man får nærmest lyst til at spørge til hans seneste digte eller sange. Men den slags gør han sig ikke i. Cédric Villani er matematiker, og en af verdens ypperste på sit felt. Han var for nylig i København for at fortælle om sit arbejde, og gøre opmærksom på, at der stadig er masser af matematik at opdage.

»Det er helt fejlagtigt at tro, at vi kender matematikken til bunds. Newtons ligninger fra 16-1700-tallet diskuteres for eksempel stadigvæk, fordi man ikke er helt til bunds i forståelsen af dem«, siger han med, hvad der ligner et overbærende, men venligt smil, da jeg spørger, om ikke de fleste formler og ligninger, der kunne eskistere, vel for længst er opdaget og forklaret.

»Der er et halvt dusin overordnede områder inden for matematikken. Og hvert år fremsættes over 100.000 nye forslag til teoremer og ligninger. Og faktisk vil jeg sige, at matematik sjældent har betydet mere end i dag. Behandling af big data, økonomimodeller, der leverer resultater med lynets hast, og forudsigelse af fremtidens klima er altsammen baseret på matematik, som hele tiden udvikles og forfines til at give bedre resultater«.

Den lige linje er sjældent den korteste vej

Den 40-årige franskmand regnes blandt verdens skarpeste matematikere. Og han er helt sikkert en af de sjoveste, når han fortæller om matematikken på engelsk med klassisk fransk accent og bevæger sig gestikulerende rundt i foredragssale blandt professorer og topforskere eller på små scener for at finde ting, han kan eksemplificere sit arbejde med. Under besøget i København har han således både talt til topforskere på en konference og holdt oplæg for folket på Byens Lys på Christiania.

I en video på Youtube forklarer Cédric Villani, at en lige linje ikke nødvendigvis er den korteste vej mellem to punkter. Det er et af de kneb, han bruger for at skabe interesse for matematikken under sine show-agtige optrædender. Den slags kan stresse enhver, der ikke har beskæftiget sig så meget med matematik. For man ved da, at sådan er det, det lærte man jo i skolen.

DOKUMENTATIONSe Cédric Villani forklare på Youtube

DOKUMENTATIONCédric Villanis hjemmeside

»Det er altså ret nemt, selv børn kan finde ud af det, hvis de ellers lærte det i skolen, hvilket de ikke gør, fordi grundskolens pensum med meget få undtagelser ikke kommer ud over det, man vidste i starten af 1800-tallet, og det her blev først udviklet i slutningen af det århundrede«, forklarer han, mens min anseelse ser ud til at dale en del.

»I den almindelige euklidiske matematik, gælder det. Her er en lige linje på et stykke papir eller i et rum med lige sider, den korteste vej mellem to punkter. Men det gælder ikke i den ikke-euklidiske matematik, som beskriver geometrien i krumme rum, og den er virkelig vigtig«, siger han og fortsætter:

»Hvis du tegner en trekant mellem tre punkter på papiret, så er summen af vinklerne altid 180 grader, og de lige linjer er den korteste vej. Men geometrien er jo ikke nødvendigvis flad. Tegner du tre punkter på en kugleformet overflade, en globus for eksempel, så er den korteste afstand mellem dem faktisk buede linjer, og summen af vinklerne vil altid være større end 180 grader og mindre end 540. Og det er jo den slags baner, fly flyver i, så det er vigtigt at kunne regne på, når der skal optimeres trafik. Desuden var denne matematik en forudsætning for at kunne formulere den generelle relativitetsteori«.

Mødes som en rockstjerne

Cédric Villani har fået flere internationale priser for sit arbejde inden for det felt, der hedder partielle differentialligninger, som i grove træk går ud på at analysere funktioner, hvor udfaldet afhænger af størrelsen af den variable x og dens placering i et givet system af forbundne ligninger.

I forbindelse med sin forskning skrev han for få år siden om arbejdet med at afdække ny viden på dette felt ved at udvikle nye teoremer og ligninger. Bogen er opbygget som en kriminalroman, den er oversat til en række sprog og har gjort ham endnu mere berømt.

»Hvis du spørger folk på gaden i Paris, hvad de synes om matematik, vil de fleste helt sikkert som i mange andre lande sige, at de hader det. Men jeg mærker alligevel, at der her i Frankrig er stor respekt omkring intellektuelle, hvadenten du er forfatter eller matematiker. Vi har en stor tradition for matematik, som rækker over flere århundreder, og det er der en vis stolthed over. Så faktisk bliver jeg ofte standset af folk på gaden, der har hørt om mig eller læst min bog og synes om den, og så vil de gerne fotograferes sammen med mig«, forklarer han.

Denne dag i et hvidt telt i Carlsberg Byen finder han en stor gennemsigtig glasflaske med blåt låg frem. Teltet er rejst af det franske institut i København for at fremvise fransk videnskab under videnskabskonferencen Esof, som blev afholdt sidste uge. Og for at bidrage til matematikkens udbredelse. Cédric Villani svinger den halvfulde flaske i en cirkel og ryster den op og ned, så den klare væske inden i skvulper rundt.

»Det er det her, mit arbejde handler om. Hvordan man for eksempel kan forudsige ved hjælp af matematik, hvad der sker med væskens bevægelser, når jeg skaber lidt turbulens dernede«, siger han med et stort smil.

»Hvis vi sætter 10 hold med to forskere hver til at undersøge det, så vil de komme op med 10 forskellige måder, det kan beregnes på. Og den slags har stor betydning i virkelighedens verden. Det kan bruges til at optimere udformning af biler og fly i forhold til den påvirkning af luft, de udsættes for, og dermed for eksempel til at sikre lavere energiforbrug, hvis det er målet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Matematiker ved et tilfælde

Selv blev Cédric Villani matematiker ved et tilfælde.

»Der er ingen sensationel historie bag mig. Jeg var bare nysgerrig, havde et par inspirerende lærere og blev tiltrukket af matematikken tidligt. Og klarer du dig godt, så sørger det franske system for at få dig videre i en forskerkarriere«, siger han.

Med sin mildest talt anderledes måde at gribe matematikken an på, vil han gerne medvirke til at skabe mere interesse for naturvidenskab og matematik, som han mener er i krise.

»Vi er indfanget af en flygtighed, hvor det hele skal foregå meget hurtigt. Det giver os ikke tid nok til fordybning og koncentration, og det giver sværere kår for eksempelvis matematikken, og det mærkes i form af, at det er sværere at få folk ind i dette felt«.

»Frankrig overgås kun af USA, som er førende på det her område, men det skyldes, at de henter talenter i Kina, Indien og Sydkorea, uden dem ville naturvidenskab og matematik også være i en større krise derovre. For der kræves en evne til at sætte tid af til at koncentrerere sig og tænke dybt for at kunne forstå matematikken og stille de rette spørgsmål, og det er svært i en tid, hvor mange tilsyneladende mest tænker på, hvordan de kan få en god ide og blive rige hurtigt, som de har set andre blive det, for eksempel folkene bag google«.

Han når selv at tjekke sin telefon et par gange under interviewet.

»Jeg er ikke for god selv, det er også blevet sværere for mig at finde ro, når nu mobiltelefonen og facebook er med dig hele tiden. Men selvfølgelig er der også gode sider ved al den kommunikation, også inden for videnskaben, hvor den gør os i stand til at arbejde meget mere effektivt sammen end tidligere«, siger han og vifter voldsomt med sin smartphone.

Newton på Christiania

Selv er han en »gammeldags type«, som han siger.

Når en ny ide undfanges, finder han en blyant frem og noterer den i første omgang i en indbundet A4-blok - som han hiver frem, mens han forklarer. Hæftet er fyldt med små håndskrevne ligninger, mest begreber og meget få tal. Det minder nærmest om skitser til digte eller sange.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg sidder typisk og læser eller funderer over en eller anden problematik og så tænker jeg: hmm, kan det nu passe, og så får jeg nogle ideer og gætter lidt og pøver mig frem med nogle håndberegninger for at se, om det er noget jeg eventuelt skal gå videre med. Og senere kan jeg så teste en ny ligning med computeren, hvis det bliver til noget«, siger han.

Ofte er det ligninger, som er 100 år gamle eller endnu ældre, han forsøger at forstå til bunds og så optimere ved at tilføje og justere på dens led. Og virker de, kan de bygges ind i eksisterende ligninger i supercomputere og gøre algoritmer til eksempelvis optimering af vejrudsigter mere præcise.

»I aften skal jeg tale om Newtons ligninger på Christiania. De er faktisk ikke særligt godt forstået endnu. Der er stadig er ubesvarede spørgsmål som debatteres ivrigt. Det er lidt med matematikken, ligesom det kan være med mennesker, man møder: Selv om man kender dem, er det ikke altid, man helt forstår dem«.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden