Der er stadig omtrent 200 millioner kilometer til målet. Men rumsonden New Horizons har sendt sit første foto fra Pluto tilbage til Jorden.
Foreløbig er det blot en lille prik i det mørke univers. De hidtidige fotografier, der er taget af den fjerne dværgplanet, er taget af rumteleskopet Hubble og har ikke kunnet give ret megen viden om en af solsystemets fjerneste beboere.
Det første billede, sonden har sendt tilbage til Jorden, blev taget 25. januar og viser Pluto og dens største måne, Charon. Motiverne er kun få pixels store på de nye fotografier.
New Horizons nærmer sig Pluto med en fart på lidt under 50.000 km/t.
POLITIKEN.TV
»Pluto er langt om længe ved at blive andet end en lysprik. Dværgplaneten vil blive stadigt større og større på New Horizons' billeder.
Fotografierne viser også, at kameraet om bord fungerer uændret, siden det blev sendt op for over ni år siden«, siger astronomen Hal Weaver ifølge Johns Hopkins-universitetet i USA.
Nærmer sig målet efter langstrakt togt gennem rummet
Sonden har været på vej i ni år. Opgaven: At skaffe så megen viden som muligt om en af de yderste 'beboere' i solsystemets udkant, dværgplaneten Pluto.
Den flyver i juli tæt forbi Pluto og en af dens kendte måner, Charon, med en fart på over 50.000 km/t. Så der skal skydes løs med kameraerne, når sonden 14. juli ved 13-tiden dansk tid er tættes på den fjerne dværgplanet.
Til den tid vil den være knap 14.000 kilometer fra Plutos overflade.
Her var sonden, da det første nye billede af Pluto blev taget. Ill.: Nasa
Teleskopkameraet på New Horizons-sonden er blevet tændt, så billederne kan benyttes til at sikre, at sonden holder den rette kurs.
Det særlige Lorri-kamera skal kortlægge Plutos overflade på lang afstand.
Danske astrofysikere: Vi kan lære meget af Pluto-sondenNår planeten er tættere på, går en håndfuld instrumenter i gang med arbejdet. De skal blandt andet analysere dværgplanetens atmosfære, temperaturer og hvordan solvinden påvirker Pluto.
Fejrer astronoms fødselsdag med Pluto-billeder
Nasa offentliggør de nye fotos af Pluto på 109-årsdagen for astronomen Clyde Tombaughs fødsel.
Han opdagede det fjerne himmelobjekt i 1930. En smule af hans aske er om bord i rumsonden, som skal undersøge det fund, han gjorde for 85 år siden.
fortsæt med at læse




























