bier. Forskning har vist, at bierne dør i nærkontakt med bestemte sprøjtemidler. Derfor ønsker forskere i bidød at kende biernes adfærd, så landbruget kan undgå at udsætte dem for sprøjtemidler
Foto: PER FOLKVER (arkiv)

bier. Forskning har vist, at bierne dør i nærkontakt med bestemte sprøjtemidler. Derfor ønsker forskere i bidød at kende biernes adfærd, så landbruget kan undgå at udsætte dem for sprøjtemidler

Viden og tech

Dansk laser-radar skal redde bier og andre små truede dyr

Danske forskere har udviklet en laser-radar, der kan registrere insekter på op til 10 kilometers afstand og på den måde bidrage til beskyttelse af truede dyr.

Viden og tech

Antallet af bier i Europa er ifølge FN’s Fødevareprogram faldet med en fjerdedel siden 1970. Det er alvorligt for landbruget og for frugt- og blomsteravlere, for biernes bestøvning er afgørende for udbyttet.

Forskning har vist, at bierne dør i nærkontakt med bestemte sprøjtemidler. Derfor ønsker forskere i bidød at kende biernes adfærd, så landbruget kan undgå at udsætte dem for sprøjtemidler.

Det er nu blevet meget nemmere med opfindelsen af en ny mobil laser-radar, der kan registrere alle insekter på lang afstand.

Registrering i luften

Det nye lasersystem genkender små insekter som myg og bier på cirka to kilometers afstand, mens flagermus bliver opdaget i op til 10 kilometers afstand.

De tre forskere bag opfindelsen, Carsten Kirkeby, Mikkel Brydegaard Sørensen og Frederik Taarnhøj, har oprettet virksomheden FaunaPhotonics, og de er personligt motiverede.

Algoritmen til at genkende arter skal stadig udvikles, for det er en udfordring at lave en algoritme, der kan skelne

»Jeg tør ikke gætte på, hvor mange måneder jeg sammenlagt har brugt på at indfange insekter med lysfælder og net. Så jeg kender værdien af vores nye system, som gør det utrolig meget hurtigere og mere præcist at bestemme antallet af arter i et område«, fortæller Carsten Kirkeby, der er postdoc ved Veterinærinstituttet, DTU.

Han har arbejdet med insekter, der spreder sygdomme, og derfor fanget tusinder, som er blevet artsbestemt med mikroskop. Med det nye system foregår registrering i luften, og uden at man behøver at fange insekterne.

Til juni bliver systemet sat op på danske marker, hvor det skal måle antallet af bier for en anden gruppe forskere. Nu hvor myggelarverne begynder at klække, og de overvintrende myg vågner op, kunne den almindelige myggeplagede dansker sikkert også være en interesseret kunde, men en tidlig model af systemet vejer omkring 90 kilo og koster cirka 1 million kroner, så foreløbig er det for ambitiøst for et almindeligt haveejerbudget.

Princippet er enkelt

Forskernes drøm er at oprette et billigt automatisk registreringssystem, og ideen er inspireret af velkendte principper inden for fysikken. Løsningen er udviklet på Lunds Universitet af fysiker Mikkel Brydegaard Sørensen.

»Princippet er i virkeligheden ret enkelt: Vi sender en laserstråle ud, og så ser vi, hvad der bryder strålen«, siger Carsten Kirkeby.

Laserstrålen sendes gennem luften, og når den rammer et insekt, bliver en del af lyset reflekteret. Her bliver det opfanget af et teleskop, og derefter bliver det oversat til en særlig sensor. Sensoren er forbundet til en computer, og det tilbagekastede lys giver information om insekter i et område. Insektets hastighed og størrelse, overfladen, vingefanget, samt hvilken retning det flyver i.

»Algoritmen til at genkende arter skal stadig udvikles, for det er selvfølgelig en udfordring at lave en algoritme, der kan skelne«, siger Carsten Kirkeby.

Benyttes til malariabekæmpelse

Derfor går forskerne efter opgaver, hvor få arter har en stor betydning. De er ved at kalibrere systemet til malariabekæmpelse, hvor især to myggearter er relevante, og de arbejder på en løsning til vindmølleparker på havet.

De vil udvikle en algoritme, der kan genkende bestemte trækfugle, så man kortvarigt ville kunne stoppe møllerne for at redde fuglene.

De 13 flagermusearter, vi har i Danmark, er også oplagte mål for laser-radaren. Flagermusene er fredede, da deres overlevelse bliver truet af menneskers indgriben i landskabet.

»Flagermus bliver i dag overvåget ved, at man lytter efter dem med ultralydsoptagere, og på den måde skelner man imellem arter. Det vil være mere effektivt med et laser-radarsystem, som kan dække et større område på én gang«, siger Carsten Kirkeby.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce