I fortællingen om den danske bronzealder er Egtvedpigen ikke til at komme uden om. Hendes kiste blev fundet i en gravhøj af gårdejer Peter Platz i 1921, da han var i færd med at jævne gravhøjen med jorden.
En ekspert fra nationalmuseet blev tilkaldt, og da kisten var tømt for vand og låget lirket af, kom der et velbevaret lig til syne af en cirka 18-årig pige af høj status, som var klædt på en måde, som fik både arkæologer og danskere til at spærre øjnene op.
Det cirka 3.400 år gamle lig af den unge pige var klædt i et lårkort snoreskørt og en kort bluse, som har blottet hendes maveskind. På den bare hud bar hun en rund bronzebælteplade, som var udsmykket med spiraler og skulle symbolisere Solen, som man også kender det fra Solvognen. I den mundering har hun sandsynligvis fungeret som præstinde og har om sommeren som led i religionsdyrkelse danset for solgudinden.
Formentlig topløs, som små bronzestatuer fra den danske bronzealder, har kunnet dokumentere.
»Man har lige siden fundet af Egtvedpigen formodet, at hun med sit blonde hår og det karakteristiske snoreskørt har været pæredansk. Men vores nye analyser af hår, negle og tænder fortæller en helt anden og meget overraskende historie. Hun var født og opvokset mange hundrede kilometer fra det vi i dag kender som Danmark, og meget tyder på, at hun formentlig kom fra Schwarzwald i Sydvesttyskland«, siger seniorforsker Karin Margarita Frei fra Nationalmuseet i København, som har stået i spidsen for undersøgelsen, som i dag offentliggøres i Natures online tidsskrift ’Scientific Reports’. Hun fortsætter:
»Vores analyser viser også, at Egtvedpigen i perioden op til sin alt for tidlige død har rejst den lange vej frem og tilbage mellem Sydvesttyskland og Jylland på sultens rand og var ikke i Danmark i de sidste seks måneder op til sin bortgang bortset fra de sidste tre til fire uger op til sin begravelse i Egtved«.
Artiklen fortsætter under grafikken.
Kindtand afslører Egtvedpigens oprindelse
Efterladenskaberne af Egtvedpigen findes i dag i Nationalmuseets permanente udstilling. Karin Margarita Frei står og kigger ned i egetræskisten, hvor tøjet, smykkerne, håret, knoglerne og barkspanden med mjød ligger på præcis den samme måde, som da egekisten blev fundet for 94 år siden tæt på landsbyen Egtved. I kisten ved Egtvedpigens hoved lå der også nogle afbrændte knogler, som har stammet fra et barn, der var 5-6 år gammel.
Man har lige siden fundet af Egtvedpigen formodet, at hun med sit blonde hår og det karakteristiske snoreskørt har været pæredansk. Men vores nye analyser af hår, negle og tænder fortæller en helt anden og meget overraskende historie.
Seniorforsker Karin Margarita Frei, Nationalmuseet
Fra en kindtand, en negl, knogler, en lang hårtot fra Egtvedpigens blonde hårpragt og hendes dragt har Karin Margarita Frei i samarbejde med et internationalt forskerhold med deltagelse af blandt andet Københavns Universitet og Gøteborg Universitet analyseret for forholdet mellem forskellige strontiumisotoper. For det kunne afsløre, hvor Egtvedpigen og barnet var vokset op, og hvor Egtvedpigen levede de sidste måneder af sit liv.
Den første overraskelse kommer fra Egtvedpigens kindtand. For indholdet af strontiumisotoper i tandens emalje afslører, at Egtvedpigen ikke var født og opvokset på dansk grund. Hun var tværtimod født mange hundrede kilometer fra det land vi i dag kender som Danmark.
»De første blivende kindtænder begynder at vokse i fostertilstanden og er helt færdigudviklet i 3-årsalderen. Da sporstoffet strontium findes i små mængder i alt fra planter over kød til vand, så kan vi få et snapshot af, hvad Egtvedpigen har spist, og hvor hun har indtaget maden de første tre år af sit liv, fordi strontiumisotoperne tager sig forskellige ud alt efter, hvor man befinder sig i verden.«
»Man kan sige, at strontiumisotoperne i kindtanden virker som en geografisk gps. Her kan vi fra Egtvedpigens kindtand se, at hun ikke er født og opvokset i Danmark men mange hundrede kilometer herfra. Det er et sensationelt fund og helt vildt at tænke på. Det gør Egtvedpigen mere international og endnu mere spændende at kigge på«, siger Karin Margarita Frei.
Egtvedpigen blev muligvis begravet sammen med sit barn eller en søskende
Forskerne laver den samme strontiumisotopanalyse på barnets afbrændte knogler og finder ud af, at barnet og Egtvedpigen er født og opvokset præcis det samme sted.
»Det viser, at de to unge mennesker var tæt forbundne og det sandsynliggør, at de enten har været søskende eller mor og barn. At de to unge skæbner, som døde alt for tidligt, måske var i familie med hinanden er helt ny viden, og de har sikkert været rejsekammerater på deres lange rejser«, siger Karin Margarita Frei.
For at komme tættere på at afsløre, hvor Egtvedpigen og barnet præcis kom fra, har forskerne også lavet strontiumisotopanalyser af alle Egtvedpigens klæder. Sammenholdt med disse resultater peger pilen på, at de to potentielle familiemedlemmer kom fra Schwarzwald i Sydvesttyskland.
Egtvedpigen var i udlandet før sin død afslører hårtot
For at blive endnu klogere på Egtvedpigens gøren og laden i den sidste del af hendes liv, undersøgte Karin Margarita Frei også en 23 cm lang lok af hendes hår. Hår vokser cirka 1 cm om måneden, og det vil sige, at strontiumisotop-værdien i håret kan afsløre, hvor Egtvedpigen spiste sin mad de sidste knap to år af sit liv.
Karin Margarita Frei turde ikke tro sine egne øjne, da hun så resultatet. For hårtotten afslørede, at Egtvedpigen i de sidste to år af sit liv har rejst frem og tilbage mellem Egtved og hendes barndomshjem i Sydvesttyskland. Mikroskopiske undersøgelser og kemiske analyser har afsløret skader på Egtvedpigens hår, og det kunne tyde på, at hun har været i underskud af proteiner og formentlig på sultens rand under den 800 kilometer lange rejse mellem Egtved og Schwarzwald.
Ydermere afslører hårtotten, at hun i det halve år op til sin død i Danmark var i Sydvesttyskland. Så det er kort efter ankomsten til Egtved efter en lang rejse, at hun kommer af dage. Da barnet var kremeret, er det sandsynligvis omkommet på rejsen og brændt under rejsen tilbage til Egtved.
»Det er første gang nogensinde, at det er lykkedes at kunne kortlægge et forhistorisk menneskes færden så detaljeret på så mange forskellige tidspunkter af et individs liv«, siger Karin Margarita Frei.
Kom langvejsfra og gift væk til en lokal høvding
De nye forskningsresultater sætter Egtvedpigens liv i et helt nyt lys og afslører, at bronzealderen var meget mere dynamisk end man går og tror, og at der var meget tætte handelsforbindelser og familierelationer mellem høvdingedømmerne i Sydvesttyskland og Jylland på trods af den store afstand. For forskerne er overbeviste om, at Egtvedpigen er blevet giftet bort fra Schwarzwald til Egtved for at smøre forholdet og handelsforbindelserne mellem de to magtfulde høvdingedømmer i de to egne.
Man ved fra arkæologiske fund i Danmark, at kvinder i bronzealderen er blevet begravet med tyske smykker på tøjet, og det viser, at der har været en udveksling af kvinder fra Nordtyskland til Jylland og Sjælland for at styrke relationerne mellem naboliggende høvdingedømmer.
Det er et sensationelt fund og helt vildt at tænke på. Det gør Egtvedpigen mere international og endnu mere spændende at kigge på.
Seniorforsker Karin Margarita Frei, Nationalmuseet
»Med Egtvedpigen er det første gang, at vi får et vidnesbyrd på, at man bevægede sig over meget lange afstande for at skabe gode forbindelser mellem to store kraftcentre. Det fortæller, hvor dynamisk bronzealderen var med en livlig trafik mellem Egtved og Schwarzwald i form af karavaner, og det har været dødvelorganiseret«, siger professor i arkæologi Kristian Kristiansen fra Gøteborg Universitet, der også har deltaget i den aktuelle forskning og fortsætter:
