Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Opdagelsesrejse. Nasas rumsonde er kommet helt tæt på den rustfarvede dværgplanet Pluto og dens grå måne Charon i Kuiperbæltet. Den har bl.a. afsløret overraskende geologisk aktivitet, kilometerhøje bjerge lavet af stenhård is og gigantiske issletter. Foto: Nasa/AP
Foto: NASA-JHUAPL-SWR

Opdagelsesrejse. Nasas rumsonde er kommet helt tæt på den rustfarvede dværgplanet Pluto og dens grå måne Charon i Kuiperbæltet. Den har bl.a. afsløret overraskende geologisk aktivitet, kilometerhøje bjerge lavet af stenhård is og gigantiske issletter. Foto: Nasa/AP

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Professor: Ny viden bør give Pluto comeback som planet

Pluto er ikke død og overrasker med geologisk aktivitet, dokumenterer rumsonden New Horizons hurtige forbiflyvning. Det kan give Pluto comeback som en ægte planet.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dværgplaneten Pluto er ikke bare en iskold glat billardkugle, der kredser rundt i solsystemets yderste kant cirka 5 milliarder kilometer herfra.

Det er konklusionen fra det velbesøgte pressemøde, som Nasa havde arrangeret i onsdags klokken 21 dansk tid. Her kunne et panel af fem astrofysikere præsentere de seneste resultater fra rumsondens ’New Horizons’ to timer lange forbiflyvning, hvor den har knipset en masse billeder af den iskolde fotomodel Pluto og dens måne Charon.

Nasa har modtaget de første højt opløselige billeder fra den fjerne dværgplanet og der var især et billede, der slog benene væk under ekspertpanelet og vakte jubel blandt tilhørerne til det velbesøgte pressemøde, som blev transmitteret direkte på Nasas hjemmeside. Det vakte også begejstring hjemme i stuen hos planetforsker og professor Hans Kjeldsen fra Aarhus Universitet, der sad klistret til computerskærmen.

Bjerge på størrelse med alperne

»Billedet dækker en procent af Plutos overflade tæt på ækvator, og det afslører, at Pluto i det område har bjerge lavet af stenhård is, der er mellem 3.000-4.000 meter høje og kan altså i højde måle sig med vores egne Alper. Billedet afslører også, at der i det område er et totalt fravær af nedslagskratere. Det betyder, at overfladen er ung set i et astronomisk perspektiv og kan være mindre end 100 millioner år gammelt«, siger Hans Kjeldsen og fortsætter:

»Så det er nogle unge bjerge, vi finder på Pluto, og de kan have den samme alder som vores unge bjerge i Alperne og Himalaya. Så Pluto er ligesom Jorden geologisk aktiv og kan altså viske nedslagskraterne ud, som den uundgåeligt er blevet ramt af gennem sin udviklingshistorie. Det er helt vildt og næsten ikke til at forstå«.

»Før missionen troede vi, at dværgplaneten Pluto var en kuglerund død snebold uden aktivitet. Men nu afslører de første billeder, at både Pluto og dens måne Charon er geologisk aktive. Det er overrumplende nyheder, som udfordrer vores fysiske teorier, og der må være alvorlige fejl i modellerne. Det er godt, for så lærer vi noget nyt. Derfor kan mine øjne ikke slippe billedet, for det er som at gå på opdagelse i en helt ny verden. Tænk en gang hvis man var turist på den fjerne dværgplanet. Det ville være en smuk oplevelse«, siger Hans Kjeldsen, der siden han var dreng har drømt om, hvordan Pluto kunne tage sig ud. Den drøm er nu blevet til virkelighed, for Pluto er ikke længere et ubestemmeligt støvkorn på en computerskærm.

Der skrives rumhistorie, når rumsonden 'New Horizons' afslører, hvordan mystiske Pluto ser ud. Kilde: politiken.tv / Lasse Foghsgaard / Producer: Henrik Haupt

Plutos hjerte opkaldt efter dens opdager

Missionen ’New Horizons’ afslører, at dværgplaneten er begunstiget med et meget varieret landskab, som vi også kender det fra Jorden. Der er høje bjerge, gigantiske issletter, kløfter på størrelse med Grand Canyon og altså forbavsende få nedslagskratere. Et kendemærke, der allerede har tiltrukket sig stor opmærksomhed er den hjerteformede isslette ved dværgplanetens ækvator, som blev fanget af rumsondens kameralinser. Pluto sendte på den måde en kærlig hilsen til Jorden i forbifarten, som der er blevet lavet meget sjov ud af på de sociale medier.

Før missionen troede vi, at dværgplaneten Pluto var en kuglerund død snebold uden aktivitet.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nasa kunne annoncere på pressemødet, at de har valgt at opkalde ’hjertet’ efter dværgplanetens opdager, Clyde Tombaugh, der i 1930 observerede en lille prik på stjernehimlen, der bevægede sig. Det viste sig at være et objekt i vores eget solsystem. Den blev udnævnt som solsystemets 9. planet og blev gennem en folkelig navnekonkurrence opkaldt efter den romerske gud for dødsriget, Pluto, og ikke Mickey Mouse-hunden.

»Det er nok blevet inspireret af den afsidesliggende og dystre isverden, som Pluto befinder sig i. Hvis man stod på Pluto og kiggede mod solsystemets centrum, ville Solen blot være en klar stjerne«, siger astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space, som også har fulgt ugens mission tæt.

Plutos største måne Charon er opkaldt efter færgemanden, der sejlede de døde til dødsriget. Det var ikke derfor, at der gik et sug igennem publikum til pressemødet, da Nasa kunne offentliggøre det første højtopløselige billede af Charon. Billedet afslører, at Charon mod forventning er geologisk aktiv og har ligesom Pluto bjerge, kløfter og igen et fravær af mange kraternedslag. Det mørke område ved Charons nordpol kalder missionsholdet i øjeblikket "Mordor" inspireret af det område, hvor mørkets fyrste Sauron hersker i Tolkiens ’Ringenes Herre’.

Mystik om geologiske forandringer

Det er en gåde, hvad det er i dværgplanetens og månens indre, der kan fremkalde disse geologiske forandringer. Det kan ifølge Hans Kjeldsen ikke være tidevandskræfter, da Pluto ikke kredser om en større planet. Så det må enten være varmen fra dannelsen af Pluto og Charon for 4,5 milliarder år siden, der har overlevet eller også må der være radioaktive klippestykker i undergrunden, der producerer varme, som kan skubbe til den iskolde overflade fra tid til anden.

Tænk en gang hvis man var turist på den fjerne dværgplanet. Det ville være en smuk oplevelse

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I 2006 mistede Pluto sin status som planet og måtte tage til takke med at blive kaldt en dværgplanet. Blandt andet på grund af sin undseelige størrelse. Pluto er mindre end vores egen måne. Beslutningen blev taget efter en afstemning på generalforsamlingen i den Internationale Astronomiske Union, der blev afholdt i Prag det år. Hans Kjeldsen var til stede og var med til at stemme Pluto ud af planetselskabet.

»Jeg støttede, at man skulle holde fast ved at kalde Pluto for solsystemets 9. planet og så lade være med at lukke nye objekter fra solsystemet ind i planetfamilien. Men det forslag kom slet ikke til afstemning, og så stemte jeg Pluto ud, fordi det var det mindst dårlige forslag på den konference. Jeg ville stemme anderledes i dag, hvor det er ganske tydeligt, at Pluto overraskende nok er en ny verden med et varieret landskab, som kan forandre sig. Så mon ikke Pluto bliver stemt ind i varmen igen som en vaskeægte planet ved en af de kommende generalforsamlinger. Det tror jeg, den gør«, siger Hans Kjeldsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden