Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
SLOTTEMO LYNGSTAD MARTIN/Martin Slottemo Lyngstad
Foto: SLOTTEMO LYNGSTAD MARTIN/Martin Slottemo Lyngstad
Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fede mænds sæd sladrer

Farens fysiske form på undfangelsestidspunktet »må antages at kunne påvirke fosterets udvikling«, viser ny dansk forskning.

Viden og tech
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er en mand svært overvægtig, når han gør sin partner gravid, kan det med stor sandsynlighed påvirke barnets appetitregulation – og på sigt muligvis også dets tilbøjelighed til at udvikle sygdomme. Det viser et nyt dansk studie, der netop er offentliggjort i det internationale videnskabstidsskrift Cell Metabolism.

Forskningen er udført af videnskabsfolk fra Københavns Universitet, Hvidovre Hospital og Rigshospitalet – »og resultaterne viser, at der er grund til at være ekstra opmærksom på at man lever sundt, hvis man gerne vil være far. Herunder at man gør, hvad man kan, for at smide overflødige kilo«, siger lederen af undersøgelsen, lektor Romain Barrès fra Metabolismecentret ved Københavns Universitet.

Forskerne har kigget på 6 mænd, der alle var så overvægtige, at de fik en fedmeoperation, som begrænsede deres muligheder for at indtage kalorier. Et indgreb, der blandt andet medfører, at dele af mavesækken afsnøres – så man ikke kan spise så meget som før.

Inden operationen leverede alle mænd en sædprøve – og afgav en tilsvarende en uge efter operationen og igen et år efter indgrebet, der i gennemsnit medførte et vægttab på 40 kilo.

»Vi kunne se tydelige forskelle på prøverne før og efter operationen – mest udtalt i de prøver, der blev taget efter et år, hvor mændene havde tabt sig så meget, at de nu var moderat overvægtige med et BMI på omkring 35«, siger Romain Barrès.

Ændringer i trangen til at spise

De forskelle, Romain Barrès kunne se, da han analyserede prøverne, har med såkaldt epigenetik at gøre – hvilket vil sige, hvordan gener bliver udtrykt, fortæller han:

»Selve den dna-kode, man som far giver videre til sit barn, ændrer sig jo ikke, fordi man taber for eksempel 40 kilo. Men fedmen påvirker populært sagt de knapper, der trykkes på, for at forskellige gener kan udføre deres opgaver«.

De forskelle, der hos den enkelte mand kunne ses i sædprøverne taget før og efter slankeoperationen, viste sig i forbindelse med gener, der styrer appetitregulationen – altså trangen til at spise.

Præcis hvordan det kan påvirke et foster, kan man ikke sige på baggrund af undersøgelsen, understreger Romain Barrès:

»Vi har jo udelukkende set på sæd, og ikke undersøgt børn af fædre, der var svært overvægtige på undfangelsestidspunktet. Men man kan ikke udelukke, at farens overvægt kan øge barnets senere trang til at spise. Hvis det er tilfældet, kan man sige, at farens overvægt på undfangelsestidspunktet har givet barnet en vis sårbarhed på dette punkt«.

Barnet vil dog kunne modvirke dette ved livet igennem at dyrke motion og spise en hensigtsmæssig kost, pointerer Romain Barrès.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fede fædre i dyreforsøg

At undersøgelsen bygger på prøver fra blot 6 mænd, ændrer ikke ved, at den holder vand, siger læge og ph.d. Ida Donkin, som er medlem af Romain Barrès' forskningsgruppe: »Der er tale om en såkaldt parret analyse, hvor vi følger den enkelte mand tæt gennem hele perioden. Det gør den stærk, og derfor vil resultatet formentlig gælde for de fleste mænd«.

For yderligere at tjekke resultaterne, sammenlignede forskerne dem med analyser af sædprøver fra 15 mænd, der ikke havde gennemgået en fedmeoperation. Halvdelen af mændene i kontrolgruppen var slanke, den anden halvdel moderat overvægtige – og videnskabsfolkene fandt stort set samme mønster som hos de fedmeopererede: Sædprøverne fra de moderat overvægtige viste forandringer i forbindelse med de gener, der styrer appetitregulationen – mens tilsvarende forandringer ikke kunne spores hos de slanke deltagere.

Der har de seneste år været udført en del dyreforsøg – typisk med mus og rotter – for at vise, om fædres fedme svækker afkommet, fortæller Ida Donkin:

»I et rotteforsøg fedede man hanrotter op i 8-12 uger, så de var virkelig overvægtige, da de omsider fik lov at parre sig. Forsøget viste, at afkommet – som aldrig var i kontakt med fædrene efter fødslen – havde et ændret stofskifte og dermed blandt andet en større risiko for at udvikle diabetes, end rotter af normalvægtige fædre«.

Stress påvirker gener

Andre dyreforsøg har vist, at stress påvirker den genetiske 'pakke', en far giver videre til sine børn, siger Ida Donkin:

»I disse studier – udført med mus, som i længere tid på forskellig vis var påført stress – kunne man se, at stress hos fædrene gav epigenetiske forandringer og ændret adfærd hos afkommet. Altså forandringer i den måde, forskellige gener bliver udtrykt på – ligesom hos de fedmeopererede mænd. For at efterprøve det, blev tilsvarende forsøg udført i form af reagensglasbefrugtning af museæg med sæd tappet fra stressede hanner, og resultatet var det samme: Epigenetiske forandringer og ændret adfærd hos afkommet. Derfor er man ret sikker på, at de ændringer, man i disse forsøg har set i sædcellerne, også vil blive overført ved befrugtningen – og derigennem er ansvarlige for museungernes ændrede adfærd«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Når det gælder mennesker, er der åbenlyst en række etiske forhold, som sætter grænser for, hvilke forsøg, der kan udføres, understreger Ida Donkin:

»Men bundlinjen er, at farens fysiske form på undfangelsestidspunktet – og formentlig også hans psykiske velbefindende – må antages at kunne påvirke fosterets udvikling. Det handler også om en ny forståelse af, hvordan vi fra generation til generation kan videreføre sygdomme«.henrik.larsen@pol.dk

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden