For blot et år siden var der ingen, der bekymrede sig om den ukendte zika-virus, men nu er den på alles læber og især i Sydamerika, hvor man er vidne til en sand epidemi, hvor man skønner, at mellem 440.000 og 1.3 millioner mennesker i Brasilien er blevet inficeret med virus gennem myggestik.
Epidemien får stor bevågenhed, fordi man har en stærk mistanke om, at virussen kan forstyrre hjerneudviklingen hos fostre og få hjernen til at skrumpe. Den neurologiske lidelse kaldes for ’microcephali’ og har indtil videre ramt mere end 2.400 brasilianske børn, som er kendetegnet ved at blive født med for små hoveder.




























