Umiddelbart forekommer det usandsynligt, nærmest naturstridigt, at fiskelarver i vid udstrækning skulle foretrække at æde ubevægelige plastikkugler frem for plankton.
Men sådan var det, da to svenske biologer fra Uppsalas Universitet gennemførte et forsøg med aborrelarver, som i akvarier i laboratoriet havde adgang til både planktonstore plastikkugler og sprællevende plankton – og dermed også havde muligheden for at træffe et valg.




























