Hvis man er ked af, at ens barn sutter på tommelfinger eller bider negle, så er der her en videnskabelig nyhed, som man kan glæde sig over, mens man med små rynker i panden kigger på det suttende eller bidende barn.
For et internationalt forskerhold fra New Zealand og Canada har fundet ud af, at de børn, der sutter på tommelfinger og bider negle, slår mindre ud på priktester og dermed er mindre følsomme for at udvikle allergiske reaktioner over for ting som støvmider, græs, hunde, katte, heste eller luftbårne svampe.




























